Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brud med det overleverede, end nødvendigt og derfor
og-saa end ønskeligt eller nyttigt. Ogsaa paa Strafferettens
Omraade er det i og for sig bedst at bevare Kontinuiteten,
saa vidt en Forandring ikke maa siges at være bydende
krævet. Særlig kan denne Omstændighed medføre, at
Danmark maaske ikke i saa stort Omfang kan drage Nytte af
Udkastet, som ellers muligt. Karakteristisk for den danske
Strafferet har det været, at den, trods de Impulser, den fik
fra andre Synspunkter, dog har fastholdt Forbindelsen med
det af Ørsted teoretisk og praktisk skabte Grundlag. Denne
sunde, ikke stivnede Konservatisme bør næppe opgives.
Indrømmes maa det dog, at dette Forbehold ikke har
noget at gøre med Dommen over Getz’s Udkast fra et
universelt Synspunkt. Den Dom, der fældes fra dette
Synspunkt, maa være Hovedsagen, og den maa uden Forbehold
være fuldt anerkendende.
Endnu kun et Par Ord om de i Forslagene og Lovene
af 1900 indeholdte Regler om de Emner, der direkte høre
under nærværende Tidsskrifts Omraade. Æren for de Regler,
der ere vedtagne om Frihedsstraffene, vil Getz i højere Grad,
end ved Udkastenes andre Emner, formentlig have at dele
med andre. Maaske han endog vilde have ment, at
Hovedfortjenesten tilkommer andre, særlig det Medlem af
Straffelovskommissionen, der nu staar i Spidsen for det norske
Fængselsvæsen og leder det med fremragende Dygtighed,
Ekspeditionschef Woxen. Men i alt Fald er det Getz’s
Fortjeneste, at han i fuld Forstaaelse af Sagen har ydet sin
Bistand til at give ogsaa denne »praktiske« Side af
Strafferetten en saa afrundet og fuldendt Skikkelse, som sket er.
Paa mange Maader er jo her Fremskridtet tynget af
Vil-kaar, som intet have at gøre med det rationelle eller
princip-rigtige, saaledes navnlig af de Fængsler, der staa til
Raa-dighed, hvem der er Ejer og skal bekoste Udgiften, deres
Bygningsindretning, Beliggenhed m. m. Et Hovedpunkt i den
vedtagne Ordning er nu dette, at det er Staten, der forvalter
saa vel Fængslerne (de blotte Politiarrester alene undtagne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
