Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Tvangsarbejdshusene. Herved vil en at de største
Hindringer være ryddet bort, som alt for ofte stiller sig i
Vejen, hvor Staten kun middelbart, gennem Kommunerne,
kan regulere Ordningen. Overgang til Statens umiddelbare
Styrelse af Kredsfængslerne (vore »Arresthuse«) bar bl. a.
om end ikke gjort mulig, saa dog i høj Grad lettet en særlig
vigtig Reform, nemlig at ogsaa den mildere Frihedsstraf
medfører Arbejdspligt: Forskaffer Arrestfangen sig ikke selv
tilladt Arbejde, »paalægges der ham et saa vidt muligt til
hans Evner og Færdighed passende Arbejde«. Dette vil
være en Reform, som penitentiære Principper i høj Grad ville
bifalde.
Frugterne af Getz’s videnskabelige og legislative
Arbejde, af hvilke nogle Brudstykker ovenfor ere fremdragne,
dø ikke med ham. De ere en Arv, han efterlader. De give
ogsaa et Bidrag til Billedet af Mennesket, som han var, og
som han skildres af dem, der stod i nærmere eller fjernere
Forhold til ham. Enstemmig lyder Mindets Udsagn paa, at
han var en Mand med sjeldent rent, ja barnligt Sind,
»fremmed for alt det, som sætter Skygger mellem Menneskene«.
Politiske Forskelle have ikke splittet denne Værdsættelse i
hans Fædreland. Alle have ved hans Død ydet hans Minde
den samme vemodige Hyldest. Lige saa lidt formaaede
videnskabelige Differencer, der ellers saa ofte have den
mærkeligste Evne til at fremkalde Lidenskab og Vrede,
nogen Sinde at forstyrre et Forhold, hvori Getz stod. For
ham var ikke andet tænkeligt end, at de videnskabelige
Stridspunkter udkæmpedes »uden Had«.
Som Videnskabsmand efterlader Getz et godt Livsværk,
som Menneske Mindet om en god Mand.
C. Goos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>