Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eau de Cologne. Han fik nu stærke Kramper, som varede et
Kvarterstid. Vi satte ham derpaa i en Lænestol; han begyndte
saa at tale, bragte sit Tøj i Orden og paabød os at tie stille med
det passerede. Et Kvarter efter var han paa Vej til Karlsruhe."
Constant beretter ligeledes om et Anfald, som N. var
Genstand for den 10. September 1804. „I Nat synes Kejseren at have
gennemgaaet en stærk Nervekrise. Han havde længe befundet sig
Ude, uden at han dog vUde bede Josephine, som sov i samme
Værelse, om Hjælp, men da Anfaldet ikke vUde gaa over, bad han
om Lys. Præfektens Lejlighed er i den Grad tarvelig, at der ikke
findes Ringeapparat; Kammertjenerne ligger langt borte, og
Josephine maatte derfor kun halvt paaklædt selv kalde paa den
vagthavende A<tøutant for at faa Lys. General Rapp skånede dette, og
efter flere Timers Ængstelse gik Anfaldet over. N. har forbudt
Josephine at tale et Ord om hans Ildebefindende. I Aftes var
Kejseren meget bleg og nedslaaet, men ingen vovede at spørge tU
hans Helbred. Man risikerede altid Ubehageligheder, hvis man
vovede at tro, at Hans Majestæt kunde lide af nogen Slags
menneskelige Svagheder."
Talleyrands Beretning indeholder aUe de Ejendommeligheder,
der karakterisere epUeptiske Anfald: Bevidsthedstab, Kramper,
Fraade. Mémorial de St. Heléne indeholder endelig nogle Ord, som
synes mig at bestyrke denne Antagelse. Det hændte oftere, at N.
faldt i Søvn midt under Slagene, saaledes ved Wagram og Bautzen.
N. har selv forklaret dette Faktum ved, at han bukkede under for
Træthed, idet han sov, hvor og naar han kunde. Han tilføjede, at
bortset fra Nødvendigheden af at adlyde Naturens Orden, gav disse
SøvntUstando Føreren af en stor Armé den vigtige Fordel, at han
med Ro afventede indløbende Efterretninger og alle Hærafdelingers
Samvirken i Stedet for maaske at lade sig rive hen af, hvad han
tilfældigvis selv var Vidne til. Denne Forklaring synes dog lidet
tilfredsstillende; Kejseren havde en Arbejdskraft, en Evne til at
overvinde Træthed og undvære Søvn, som grænsede til det
utrolige; i Ministerraadene, som han undertiden holdt midt om Natten
efter en yderst anstrengende Dag, efter lange Diskussioner om de
vigtigste Spørgsmaal, følte han ingen Træthed, ingen Søvnighed,
medens hans Ministre vare ved at styrte af Overanstrengelse. Og
de Fordele, som Søvnen skulde indeholde for en Hærfører, synes
meget smaa i Forhold til de store Ulemper, som derar kunde
følge. Jeg er derfor mest tilbøjelig tU at tro, at denne Søvn, som
undertiden indtraf paa saa uheldige Tidspunkter, stik imod hans
Interesser og Sædvaner, var Følgen af den forbigaaende
Udmattelse, som ledsager et epileptisk Anfald.
Skal man heraf slutte med Lombroso, at Geniet er af epUeptisk
Natur, er en Nevrose? Snarere maa man vel sige, at Nevrosen
kan koeksistere med Geniet, men langt fra at være Aarsagen til
dets aandelige Overlegenhed, er den dets ømme Punkt: den er
ikke Sindssyge, men kan føre til den. Napoleon var paa det rene
med dette frygtelige Naboskab, da han sagde til Pinel, at mellem
et Geni og en gal var der kun en Væg saa tyk som en Skilling,
og smilende tilføjede: „Jeg maa tage mig i Agt for ikke at falde i
eders Hænder."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
