Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskellige Meddelelser.
Var Napoleon I Epileptiker?
I Archives d’antropologie criminelle giver Louis Proal
følgende Bidrag til Spørgsmaalets Besvarelse.
Om Napoleon I var Epileptiker, er meget omtvistet; nogle
paastaa det, andre*) benægte det. Der gives imidlertid vægtige
Data for Spørgsmaalets bekræftende Besvarelse. Som bekendt
optræder Epilepsien paa forskellige Maader; at Kejseren ikke har
lidt af de store Anfald, som paavirke Intelligensen, er givet: alene
hans vældige Geni gør dette uantageligt. Men der gives ogsaa
lette, ganske kortvarige Anfald, der slet ikke have Indflydelse paa
Intelligensen, og som let gaa ubemærket hen, særlig naar de finde
Sted om Natten; selv de nærmeste kunne da undgaa at lægge
Mærke til dem.
Først skal jeg minde om. at Memorial de St. Heléne siger:
•Kejserens Legeme paavirkes ar de mindste Bagateller; Lugten af
Malmg er f. Eks. nok til at gøre ham syg/ Constant meddeler, at
han havde en nervøs Trækning, der bestod i hyppig og hurtig at
trække paa den højre Skulder, hvilket undertiden af Personer, der
ikke kendte ham, optoges som et Tegn paa Misfornøjelse og
Misbilligelse. — Efter Bourrienne troede N. paa Varsler: „Naar Døden
rammer en Person, som er os kær, faar vi næsten altid en
Forud-følelse deraf, og den døende viser sig for os i Dødsøjeblikket/ N.
troede paa sin Stjerne, ikke billedlig talt, men bogstavelig;
Bois-mont mener, at denne Tro skyldtes en Hallucination. Da General
Bapp i 1806 nødvendig skulde tale med N., traadte han en Gang
uanmeldt ind i hans Værelse; han fandt da N. saa dybt hensunken
i Tanker, at han ikke lagde Mærke til Rappe Indtræden.
Generalen gjorde da lidt Stgj for at gøre N. opmærksom paa hans
Nærværelse; N. vendte sig nu pludselig om, greb ham i Armen, pegede
paa Himlen og sagde: „Se deroppe." Kapp svarede, at han ikke
kunde se noget. „Hvad," svarede Kejseren, „ser De intet? Der
staar min Stjerne, se hvor den straaler; den har aldrig forladt
mig, jeg ser den altid; den befaler mig nu at gaa frem, og det er
stedse et lykkeligt Tegn for mig."
Talleyrand fortæller følgende: „Jeg fik i September 1805 Ordre
fil at ledsage ham til Strassburg; Kejseren fik i Begyndelsen af
denne Kampagne et Anfald, som foruroligede mig meget. Samme
Dag, som han skulde rejse fra Strassburg, havde jeg spist Middag
hos ham; efter Bordet gik han alene ind til Kejserinden, men kom
et Par Minutter efter hastig ud derfra, tog mig under Armen og
rørte mig med ind paa sit Værelse. Rémusat, første Kammerherre,
pk samtidig ind. I samme Øjeblik faldt Kejseren om paa Gulvet,
idet han kun lige fik Tid til at bede mig lukke Døren. Jeg rev
hans Krave op, da han syntes at skulle kvæles; dog kastede han
*kke op, men stønnede, medens Fraaden stod ham ud af Munden,
fiémasatgav ham Vandat drikke, medens jeg stænkede ham med
*) Bourrienne, Constant, Hertuginden af Abrantes, Barral,
Regnard, Corre og Laurent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
