Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyttelse af alle de Chancer, som dette byder, at Inkvisitionen
har haft sit Hovedvaaben«, og den anførte Udvej derfor
»frembyder sig umiddelbart som den unægtelig simpleste«,
men han er paa den anden Side ikke blind for, at sigtedes
egne Forklaringer ere *et af de bedste og naturligste Midler
til at faa Sagen oplyst, og at man derfor ikke helt bør
afskære Muligheden for at benytte disse Forklaringer som
Bevismiddel«, og han mener derfor, at der bør anerkendes
en Adgang til at afhøre sigtede, »for saa vidt der for denne
Afhøring lader sig opstille tilstrækkelige Garantier til
alligevel at sikre en sand akkusatorisk Ordning.* I Slutningen
af Kapitlet udvikler Forf. nærmere dette, men i de
Betragtninger, han derved faar Lejlighed til at anstille, synes hans
Sympati og Ængstelse for den sigtede i noget for høj Grad
at have faaet Overmagten. Det, som er Hovedøjemedet
med den kriminelle Forfølgning: at ramme den skyldige,
lader han ganske ude af Sigte; ikke med et Ord omtales
det — derimod ser han overalt en Fare for, at en uskyldig
bliver mistænkt, og alle hans Bestræbelser gaa ud paa at
afværge den heraf yderlig flydende Fare for, at en uskyldig
skal blive dømt. Paa denne Maade stilles imidlertid
Forholdet fuldstændig paa Hovedet. Naar en Forbrydelse er
begaaet, er det Statsmagtens (Politiets) Pligt i alles
Interesse at efterspore Gerningsmanden; ledes Mistanken ved
de Undersøgelser, der i den Anledning anstilles. hen paa
en bestemt Person, synes det ikke at være urimeligt, at
det paalægges denne at rense sig, det er i hvert Fald mere
rimeligt, end først at ulejlige en hel Mængde andre; paa den
anden Side er det en Selvfølge, at Statsmagten maa undgaa
baade at mistænke og navnlig at dømme en uskyldig, og
er der en Fare herfor paa Grund af Anklagemagtens blinde
Iver for at forfølge det en Gang betraadte Spor, maa der
naturligvis træffes Kauteler derimod, men disse bør ikke
være af den Beskaffenhed, at de svække Undersøgelsens
Energi og derved modarbejde det, som er og maa være
dens Maal: at ramme den skyldige, og de behøve ikke
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
