Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordi det er en uafviselig Pligt for den eller dem, der ville
foretage et saa overordentligt Skridt som dette at foreslaa
Pryglestraf indført, at underbygge Forslaget med
overbevisende Argumenter i Tal.
Selv om dér imidlertid virkelig er en Trang til
Anvendelse af skrappere Midler end de nu til Raadighed staaende,
og jeg er enig i, at der forefalder adskilligt flere
Raaheds-forbrydelser, end Samfundet bør taale — er der saa ikke
andre Veje at gaa end Pryglene? Jo tilvisse. For det
første — og dette er jo et Hovedpunkt — vilde Tilstanden
efter alle sagkyndiges Mening meget snart blive betydelig
bedre, hvis Staten gjorde sin Pligt og tog sig energisk af
de forsømte Børn og bl. a. opførte Opdragelsesanstalter,
hvori de unge Knægte, som er komne paa Afveje, kunde
anbringes til deres 21de Aar. Og dernæst er der jo en
rig Mulighed for Skærpelse af de alt bestaaende
Straffe-midler, f. Eks. Indførelse af Tvangsarbejde allerede som
Straf for første Gang begaaet voldeligt Overfald,
Forlængelse af Tvangsarbejdsstraffen for Vold, f. Eks. indtil 2 Aar,
og endvidere Indførelsen af virkelige effektive
Disciplinærmidler under denne Strafs Udstaaelse. — Med Hensyn til
de af Forslaget omfattede Sædelighedsforbrydelser, særlig
dem, der udøves mod Børn, har jeg i og for sig intet imod
en Skærpelse af Straffen, om end der allerede nu staar
meget strenge Straffe til Raadighed paa dette Punkt; men
Skærpelsen bør i alle Fald ikke bestaa i Anvendelsen af
PrygL
Jeg reassumerer mine foranstaaende Udtalelser i
følgende: Pryglestraffen er en raa og modbydelig Straf, som
det vil være en Skam for os at indføre; Erfaringen har
ikke godtgjort, at den virker særlig afskrækkende; det
er tvivlsomt, om Brutaliteten og Raaheden virkelig ere i
Stigen, men i alle Fald have vi andre Midler ved Haanden
til at bekæmpe dem end Anvendelse af Legemsstraf paa
voksne Personer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>