Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tvinge dem, der lade haant om Retsordenen, ind under
denne; men dette kan han ikke gøre med god
Samvittighed, medmindre han betragter denne Orden som ukrænkelig.
Fængselsbetjenten bør derhos ikke være irreligiøs. Er han
dette, vil han være uden Forstaaelse og Medfølelse over for
Anger og Samvittighedskval hos Fangerne, og ved Syge- og
Dødslejer vil han savne trøstende Ord. Ved religiøs
Ligegyldighed, der uundgaaelig mærkes af Fangerne, vil han
modvirke Sjælesørgeren, selv om han ikke anvender Ord
og Miner, der direkte vidne om Vantro, hvilket selvfølgelig
vilde være absolut stridende mod hans Tjenestepligt.
Haardhjertede og følelsesløse Mennesker, der savne
Medfølelse og Forstaaelse over for Fangernes Lidelser og
Lod, bør overhovedet ikke anvendes ved Straifuldbyrdelsen.
Saavel Fængselsbetjentens tjenstlige som private Liv —
ogsaa hans Familieliv —: bør være ulasteligt.
Det er unægtelig store Fordringer, der stilles til
Opsynspersonalet; men det maa herved erindres, at ved
Udholdenhed og Pligttroskab i Tjenesten vokser ogsaa
Dygtigheden til at udføre den. Det gaar her som i
Militærtjenesten. Den endelige Uddannelse og den egentlige
Soldaternatur udvikles først i Felttjenesten og i Kampen.
Her bliver først — under stadig Fare og Ansvar —
For-maalet med al Militæruddannelse og Øvelse klar, her bliver
den uerfarne, unge Soldat til moden Mand. Hvis
Fængselsbetjenten gaar til sin Gerning med en fast Overbevisning
om Lovens Ukrænkelighed, med et godt Grundlag i
moralsk og religiøs Henseende, og hvis han bestræber sig paa
at udføre sin Tjeneste paa rette Maade, vil han ogsaa
efterhaanden blive mere og mere skikket til denne. Han
vil da i Kampen mod Forbrydelsen, i hvilken det jo er
hans Kald at virke, bemærke, hvorledes hans Personlighed
og hans praktiske Dygtighed vokser, og hvorledes hans
Gerning, naar han gaar op i den med Liv og Sjæl, vil være
til Held og Lykke baade for Straffuldbyrdelsen og for
Fangerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>