- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
15

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3. Afsnit.

Betingelser for at blive ansat som Fængselsbetjent.

Til Fængselsbetjenten, der skal bistaa ved den
vanskelige Opgave at fuldbyrde Frihedsstraffen paa passende
og frugtbringende Maade, stilles der ikke ringe Fordringer.

Det bør kræves, at den, der ansættes som
Fængselsbetjent, skal være fuldstændig legemlig rask og stærk, have
forrettet Militærtjeneste og have gode Elementærkundskaber.
Kun Mænd, der tilfredsstille disse Fordringer, ville kunne
taale de med Tjenesten forbundne Anstrengelser og magte
de med denne forbundne Opgaver

Men ved Siden heraf kræves der ogsaa andre
Egenskaber, uden hvilke den kraftigste og dygtigste Mand snart
vilde vise sig uegnet til Tjenesten. En i bygningsmæssig
Henseende fortrinlig indrettet Anstalt, gode Reglementer
og indgaaende Instrukser virke først, som de skulle, naar
Tjenesten bliver varetagen af Betjente, der opfatte deres
Gerning som noget andet og mere end en Række ydre
Pligter.

Retsordenen er Grundlaget for det menneskelige
Samfunds Bestaaen og sædelige Liv. Denne Retsorden har
Forbryderen krænket, og derfor rammer den retfærdige
Straf ham. Den, der staar i Retsordenens Tjeneste som
Fængselsfunktionær, maa være gennemtrængt af Respekt
for dens Ukrænkelighed; han maa have en fast
Overbevisning om, at den forbryderske Selvraadighed og
Opsætsighed over for Statsordningen ikke bør taales. Ogsaa
Fængselsbetjenten staar over for Fangerne som Statsmagtens
Repræsentant og Udøver. Hvorledes kan han gøre Fyldest i
sin Virksomhed, naar den retskafne Mands Forargelse ved
at se Statens Love overtraadte er ham fremmed, og
hvorledes kan han bistaa ved Fuldbyrdelsen af Straffen, naar
han ikke er fuldstændig overbevist om dens Retfærdighed
og Nødvendighed? Han skal være behjælpelig med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free