Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tid ikke alene et Strafonde, men tillige et virksomt Middel
til Fangernes moralske Forbedring. Naar blot Straffetiden
er tilstrækkelig lang, er der Haab om, at det tøjlesløse
Menneske vil blive vænnet til og sætte Pris paa en ordnet
Levevis.
I Strafanstaltens lille, efter bestemte Regler i de
mindste Enkeltheder ordnede Samfund maa Fangerne
godvillig eller modvillig lære at beherske sig. Mange af dem
ville efterhaanden indse, at et Liv uden Tidsinddeling og
oden regelmæssig Afveksling mellem Arbejde og Hvile er
moralsk forkasteligt og skadeligt. Det paases, at Fangen
nøje følger Dagsordenen, at han overholder de foreskrevne
Ordensregler med Hensyn til alt, hvad der findes i hans
Opholdsrum, at Krogene i dette ere tomme, og at enhver
Genstand er paa sin rette Plads. I Fangernes ydre Vandel
maa intet være skjult for Betjenten. Hemmeligholdelse,
Løgn og Forstillelse er ofte bleven deres anden Natur.
Skjulelyst er bleven dem en kær Sædvane, og selv i ganske
uskyldige Forhold gaa de helst ad Krogveje. Dette skal
bekæmpes og forhindres, og dermed skal især
Fængselsbetjenten være behjælpelig. Han bør lægge Vægt selv paa
Ubetydeligheder og maa derfor ikke, hvad der vilde være
stridende mod Ordensreglerne, lade nogen, om end nok saa
ringe Overtrædelse gaa upaatalt hen.
Men tvinges Forbryderen paa denne Maade til at være
aaben og ærlig i de ydre Ting, indser han, at han ikke
kan narre sin foresatte, idet denne hurtigt og sikkert
gennemskuer hans Fordægtighed og opdager hans Snigveje,
falder han til Føje og finder vel ogsaa til sidst selv
Tilfredsstillelse ved at være ærlig i sine Handlinger. Har
Fængselsbetjenten bragt ham saa vidt, har han udført et godt
Forarbejde for de Funktionærer, hvis Kald det er at arbejde
paa Forbryderens aandelige Forandring, og han vil da
blive betragtet som en agtet og nyttig Funktionær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>