Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Ingen Fange bør være uden Arbejde.
En fornuftig Tilværelse kan endvidere ikke tænkes
uden Arbejde. Naar Lediggang allerede i det fri
Samfund betragtes som Roden til alt ondt, vilde i
Fællesfængslet en sand Heksesabat af Gemenhed, Raahed og
Opsætsighed være dens nødvendige Følge, ligesom ogsaa
Cellefængslets heldbringende Indflydelse vilde gaa fuldstændig tabt
uden Arbejde. At fuldbyrde Frihedsstraffe af blot
nogenlunde lang Varighed uden Arbejde, er det samme som at
skærpe dem utilladeligt, ved endog at gøre dem til
langsomme, ulovlige Legems- og Livsstraffe, og herved vilde
Fortidens grusomme Straffe paa ny være vakte til Live.
For de til de strængere Frihedsstraffe o: Tugt- og
Forbedringshusarbejde inddømte Personer er Arbejdet tvungent
Denne Tvang er faktisk et Strafonde, selv om der herimod
kan indvendes, at man ogsaa maa arbejde, naar man ikke
er Fange. Men uagtet den saakaldte haarde Nødvendighed
til at arbejde — overensstemmende med det gamle Ord,
at den, der ikke vil arbejde, heller ikke skal have Føden
— bestaar for de fleste Mennesker, vil Arbejdet af største
Delen af de fri Mennesker dog næppe blive betragtet som
et Onde. De fri arbejde ikke alene, fordi det er
nødvendigt, men af egen Drift, og fordi det glæder dem at
gøre Nytte.
I Strafanstalten er derimod Arbejdstvangen noget
ganske andet og langt strengere. Man kan ikke her selv
vælge sin Sysselsættelse, der fordres et bestemt
Arbejds-pensum, og det kontroleres nøje, at dette ydes; sker dette
ikke, udsætte de paagældende sig for følelige Straffe.
Det er derfor indlysende, at selv de blandt Fangerne,
der ikke paa fri Fod manglede Lyst til at arbejde, føle
Fængselsarbejdet som en Ubehagelighed. Dette er
imidlertid netop Hensigten, ogsaa dette Strafonde skal afskrække
dem fra atter at betræde Forbryderbanen. Men navnlig
de ugidelige Individer, som ude i Livet kun drive omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>