- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
27

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

regelmæssige Sysselsættelse og Tvangen til stedse at levere
godt Arbejde.

Det gælder om at give den naturlige Virketrang
Lejlighed til nyttigt Udslag, at styre den ad fornuftige og sikre
Baner eller at opvække den, hvis det behøves. I Anstalten
er der derfor forskellige Arbejdsfelter, for at der paa passende
Maade kan tages Hensyn til de enkelte Fangers Kræfter og
Færdigheder. Ved Tvangen vænnes Fangen til at bruge
sine Kræfter, og herved vækkes ofte en varig Virkelyst hos
ham. Arbejdet tvinger en til Eftertanke, gør opmærksom,
udholdende og maalbevidst, vænner en til at inddele sin
Tid og at anvende den, gør en brugbar og dygtig, fremmer
Troen paa sig selv og Følelsen af eget Værd. Arbejdet
lader haabløse, trætte og slappe Mennesker atter fatte Haab
og Mod og ansporer dem til at lægge fornuftige
Fremtidsplaner.

Der gives intet, hvorimod de mange holdningsløse,
svage, af Udskejelser nedbrudte Mennesker mere behøve
at beskyttes, end mod deres egne daarlige, urene Tanker,
og dette sker netop ved Arbejdet. Den, hos hvem Lyst til
og Glæde ved Arbejdet er vaagnet, bliver herved beskyttet
mod at komme paa Afveje. Arbejdet, siger et gammelt
Ord, er en god Tugtemester, det skaffer Tiggere og
Lediggængere ud af Landet.

Den dygtige Fængselsbetjent, der har den rette
Opfattelse af sin Stilling, vil ogsaa under Udøvelsen af Tilsynet
med Fangernes tvungne Arbejde forstaa, at det er en smuk
Opgave at lede de i Lediggang og Forbrydelse nedsunkne
Mennesker ind i et arbejdsomt og redeligt Liv. Dette smukke
Formaal gør det forholdsvis let for Betjenten stedse at være
paa sin Post, stedse selv at foregaa med et godt Eksempel
som et arbejdsivrigt Menneske, der ikke blot følger en
besværlig Instruks, men ogsaa er besjælet af en levende
Virketrang. En magelig, uvirksom Betjent kan ikke være
Eksempel for dem, der skulle opdrages til Arbejdsomhed.
Ved Siden af sin Tilsynspligt bør Betjenten ogsaa have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free