- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
28

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Interesse for selve Arbejdet, og han bør heri erhverve sig
saa megen Indsigt, at han er i Stand til at give nogen
Vejledning, naar Værkmesteren ikke straks kan komme
til Stede, og til ved Raad og Bistand at opmuntre Begynderne
og de uøvede.

5. Straffuldbyrdelsen hør ske med Alvor og Ro.

Straifuldbyrdelsen fordrer Alvor og Ro. Alvorlige og
formanende ere Straffelovens Ord. Alvorlig og truende er
Strafanstalten at se til; dens Ringmur, dens tilgitrede
Vinduer og aflaasede Porte virke trykkende paa Beskueren.
Hvor Straf fuldbyrdes, findes ingen Glædes- eller Festdage
i den sædvanlige Betydning.

Man taler om den Aand, som giver Hjem og Familier
deres ejendommelige Særpræg og virker tiltrækkende eller
frastødende paa den besøgende. Den Aand, der giver
Livet i Strafanstalten Præget af Alvor og Ro, bør
Forbryderen straks mærke ved sin Indsættelse. Det første Indtryk,
han modtager, er ofte af gennemgribende Betydning for
Straffens Indvirkning og for dens Følger.

Naar den domfældte træder ind i Strafanstalten, skal
han straks mærke den skarpe Modsætning mellem Livet
uden for og inden for Ringmuren. Den alvorlige Ro skal
virke trykkende paa hans Sind. Alvorlige Mænd, der roligt
forrette deres Tjeneste, og som undgaa overflødige Ord og
højrøstet Tale, komme ham i Møde. Taler en Fange uden
Foranledning, bør han rolig og bestemt formanes til Tavshed.
Modtagelse, Omklædning, Henførelse til den paagældende
Afdeling, Undervisning i Reglementerne og i Arbejdet bør
alt ske bestemt, afmaalt og roligt.

Hidtil har Fangen som Arrestant endnu haft en vis
Frihed og har fundet Sysselsættelse for sine Tanker ved
sine Bestræbelser paa at afværge eller formilde Straffen.
Nu er al Frihed forbi. Straffen er idømt, den virker
tyngende paa ham. Dette er ogsaa Hensigten, og uden Straf-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free