- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
33

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvis det f. Eks. i disse hedder, at Betjenten skal sætte
de nyindsatte Fanger ind i Dagsorden og Reglementer, og
naar det yderligere herred er bestemt, at han skal gøre
dette roligt, sagligt og klart, maa denne Undervisning rette
sig efter Forholdene i de enkelte Tilfælde. Af dem, der
allerede under et tidligere Fængselsophold have lært Livet i
Strafanstalten at kende, vil man straks forlange den nøje
Iagttagelse af de reglementariske Forskrifter, men over for
dem, som ere indsatte for første Gang, bør man ofte vise
Taalmodighed, førend de rigtig have sat sig ind i alle de
gældende Bestemmelser. Fængselsbetjenten har frie
Hænder til at forlange, at først dette, saa hint og endelig, at
alt efterkommes. Han kan selv vælge den Maade, hvorpaa
han vil undervise Fangerne, og han bør ved Valget af
denne tage Hensyn til det Individ, han i hvert enkelt
Tilfælde staar overfor.

Med Mennesker, der have en ringe Fatteevne, og
som trods deres gode Villie ere ubehjælpsomme og
kejtede ved Arbejdet, vil han have Taalmodighed og
Overbærenhed, og dette vil være ham muligt, da det
ganske er overladt til ham selv at afgøre, naar han vil
indmelde saadanne Fanger for Tjenesteforseelser. Han vil
gaa anderledes frem, naar han møder Trods og Modvillie.
Saaledes kommer han ved at udføre sin Tjeneste paa rette
Maade til at behandle Fangerne efter deres
Ejendommeligheder, for saa vidt disse ligge klart for Dagen og han
for-staar at bedømme dem. Ganske vist maa han stedse huske
paa, at han til enhver Tid skal kunne aflægge Regnskab
for, hvorfor han netop har handlet paa denne og ikke
paa nogen anden Maade.

Opsynsbetjenten bør efter de gældende Bestemmelser
fordre stadigt og flittigt Arbejde af Fangerne. Men
Mennesket er ingen Maskine, der under visse Betingelser
stadig gaar sin Gang, intet Urværk, som man kan trække
op. Betjenten vil snart mærke, at det trods den fælles
Arbejdspligt ikke gaar an at skære alle over en Kam. Han

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free