- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
34

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vil forstaa at adskille de dovne og skødesløse fra dem,
som, uagtet de vise god Villie og ere ivrige, dog ikke
ret komme nogen Vegne. Han vil bemærke, at mange
Fanger have vanskeligt ved straks at fatte og huske nye
Arbejder, hvori Værkmesteren har givet dem Undervisning.
Han vil se, at Folk, der høre til de dannede Klasser, ofte
i lang Tid have vanskeligt ved at komme efter almindeligt
Rengøringsarbejde. Kort sagt, om han end maa forlange
iagttaget, hvad Reglementerne paalægge Fangerne,
afhænger det dog af hans eget Skøn, hvorledes han
forlanger det.

Entreprenørernes Mestre skulle meddele Fangerne den
tilstrækkelige Arbejdsundervisning, og Fængselsbetjenten
bør som den, der paaser, at Fangerne ere flittige, kraftigt
støtte Mestrene. Men samtidig er det ogsaa Betjentens
Pligt at beskytte Fangerne mod ubillige Fordringer og
utilstrækkelig Undervisning fra Værkmestrenes Side. Det er
ganske vist lettere ikke at se eller høre noget; men
Betjenten handler baade i Retfærdighedens og
Straffuldbyrdelsens Interesse og vækker ogsaa Fangernes
Taknemlig-hedsfølelse, naar han i et saadant Tilfælde ved energisk
Indskriden skaffer Fangen den Ret, der tilkommer ham. Se
Fangerne, at Betjenten med Liv og Sjæl gaar op i sin
Gerning, virker dette Eksempel i Reglen heldigt paa dem. Naar
Betjenten derimod stadig kommanderer og skænder og
samtidig udfører sin Tjeneste uden virkelig Iver og dybere
Interesse, kan dette kun have en daarlig Indflydelse paa
Fangerne. Den rette Maade at udføre Tjenesten paa lader
sig ikke befale eller foreskrive, den beror udelukkende paa
Betjentens Personlighed og Evner.

Tonen, hvori Betjenten bør tale til Fangerne, lader sig
heller ikke foreskrive. Som bekendt kan man tale
saa-ledes til et Menneske, at det virker nedtrykkende, men ogsaa
saaledes, at det virker opmuntrende og trøstende. En
venlig Tiltale kan bevirke, at en Fange, der i Øjeblikket føler
sig dybt fortvivlet og betragter Straffen som en utaalelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free