Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end hine mindre frie Tiders Mennesker. Frihedsstraffen er
derfor i vore Dage en meget baard Lidelse.
Under Ensomheden dukke Tanker og Erindringer op.
Hvad man for længst antog for glemt og overstaaet, vaagner
atter til Liv. De tomme og letkøbte Undskyldninger, med
hvilke man derude beroligede sin Samvittighed, have ikke
længer nogen Virkning. Her mangle de falske Venner,
der kaldte godt for ondt og ondt for godt, her findes intet
slet Selskab, intet Værtshus, hvor man kan drikke sig til
Glemsel og Bedøvelse. Man vaagner som af en langvarig
Rus og ser nu klart et forspildt Livs Ulykke i hele dens
Omfang. Man kommet* til Erkendelse af sin Uret, sit
Overmod, sine Forbrydelser og sin Synd. Samvittighedens Røst
lyder stedse tydeligere og højere, ingen Larm forstyrrer
den, og endelig angrer Forbryderen, at han har bragt
Skam over sin Faders Navn, Sorg og Bekymring over sin
Moder og kastet mørke Skygger over sine Søskendes Liv.
Nu smerter det ham at tænke paa, at hans Hustru, hvis
Advarsler han hidtil kun mødte med Spot, er i Nød og
Elendighed, og at ogsaa hans Barn maa lide for hans
Skyld. Der kommer Breve fra Hjemmet, og nu først
skønner man paa den Kærlighed, hvoraf man var omgivet, og
som man hidtil ikke regnede for noget. Man føler sig
overvældet og nedslaaet af den Hjertensgodhed, der vil og
kan tilgive saadanne Synder. Man længes efter Friheden
for at kunne gøre godt, hvad man forbrød, og for at
gengælde den Godhed, som man tankeløs log imod eller endog
afviste med Utak. Man længes ogsaa efter at høre et
tilgivende Ord, trykke den fremrakte Haand og læse den
stadig usvækkede Kærlighed i Moders eller Hustrus Øjne.
Men hænder det saa, at man faar at vide, at den Mund,
der skulde sige dette Ord, er bleven stum, at Øjnene ere
brustne og Haanden kold, da synker man tilintetgjort og
fortvivlet sammen.
At yde Trøst og Bistand i saadanne Tilfælde er ganske
vist særlig deres Sag, som forstaa sig paa Sjælelivet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
