- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
47

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dets Røgt, og som ere i Stand til at finde det rette Ord
selv nnder de vanskeligste Forhold. Men ogsaa
Fængselsbetjenten bør ved saadanne Lejligheder aflægge den
tjenstlige Tone, og han vil, hvis ikke alt menneskeligt er ham
fremmed, vise det forpinte Menneske, at han har
Medfølelse med ham. Han vil snart forstaa at finde de
passende Ord for alvorlig Trøst og Opmuntring, og disse
behøve ikke at være mange. Et deltagende Spørgsmaal, en
medfølende Tone, et kort hjerteligt Ord gør altid godt og
vil derhos bevirke, at Fangen indser, at Betjenten ikke er
den berygtede Tugtemester, men et Menneske, han kan
agte og nære Tillid til, og han vil derfor gøre sig Umage
for at vise sin Taknemmelighed ved at udfylde sine Pligter
til sine foresattes Tilfredshed.

Dette er ikke for meget forlangt. Betjenten skal ikke
yde mer end han formaar, men kan paa den anden Side,
naar han ikke er blottet for menneskelige Følelser, ikke
handle anderledes end her beskrevet. At gaa videre i det
ikke rent tjenstlige Forhold til Fangerne bør derimod ikke
tilraades. 1 de fleste Tilfælde vilde dette være uheldigt.
1 egentlige Samtaler bør Betjenten ikke eller kun sjælden
indlade sig med Fangerne, i hvert Fald kun, naar han er
sikker paa, at det er ham selv, der leder Samtalen, og at
han ikke under denne glemmer sin Stilling.

Det personlige Forhold til Fangerne uden for det
tjenstlige Omraade kræver overhovedet stedse stor Forsigtighed.
Den vigtigste Regel er her, at Betjenten aldrig lader sig
friste til at svigte sin ufravigelige Pligt, at udvise stadig
Aarvaagenhed paa sin Post.

Han bør vogte sig for at gøre Spørgsmaal, der kunne
opfattes forkert af Fangerne, eller som han muligvis faar
besvarede med en fræk Løgnehistorie. Vel kan der gives
Lejligheder, ved hvilke Betjenten kan formane en Fange
med faa, alvorlige Ord, f. Eks. paalægge ham villigt at
underkaste sig Straffen, erindre ham om, at han selv er
Skyld i denne; men at indlade sig i længere Samtaler om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free