- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
71

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ondskabsfuldt foreholde ham, at han ved sin Iver kun tragter
efter Inspektørens Gunst og Velvillie. Blandt alvorlige Mænd
burde sligt ikke kunne forefalde. Hvor der hersker den
rette Aand, ville Betjentene gerne meddele hverandre deres
Iagttagelser, hvilket navnlig er af Betydning, naar to
Betjente afløse hinanden paa en Afdeling. Man bør yde
hverandre Bistand og være tjenstvillig over for hverandre ikke
blot i Farens Stund, men stadig under Tjenestens Udøvelse.
Man bør være rede til at træde i Stedet for den Kammerat,
der er bleven syg, og ikke være gnaven eller uvillig paa
Grund af det herved forøgede Arbejde, eller fordi man derved
har mistet en Fridag.

Udgør Betjentene et sluttet Korps, i hvilket der hersker
én Aand, og i hvilket man viser hverandre Agtelse og
Hjælpsomhed, vil Forbrydernes Trods brydes mod denne
faste Mur, gennem hvilken selv den snedigste af dem ikke
vil formaa at bane sig Vej. Et saadant enigt
Opsynspersonale har en stor og heldbringende Indflydelse paa Fangerne;
men mærke disse, at der er Ufred og Uenighed i Personalet,
og at de enkelte Betjente virke mod hverandre, kunne de
ikke lære at faa Agtelse for Lovens Ubrødelighed og for
Statsordenen, som de hidtil ringeagtede. — Mange Øjne
vogte paa Opsynspersonalet, og gøre det med Mistroens
Skarpsyn. Et eneste Misgreb, en Afvigelse fra den strenge
Pligts Vej er nok til at gøre stor Skade.

10. Afsnit.

Fængselsselskabernes Virksomhed. — Betjentens Forhold
over for løsladte Fanger.

Arbejdet med og for Fangerne er ikke altid færdigt
med den udstaaede Straf. Strafanstaltens Virksomhed
fortsættes og fuldstændiggøres ved Fængselsselskabernes
Gerning. For at forebygge Tilbagefald gør man sig Umage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free