- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 28 (1905) /
3

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da Gennemsnitsarresten pr. Person i Aaret 1903 er
21,3 Dage, medens den i 1902 var 22,3, kan altsaa for Aaret
1903 noteres en Vinding af c. 1 Dag pr. Person. Ingen
Drenge under 15 Aar og kun et Pigebarn under denne
Alder har i 1903 været arresteret i en Domssag. Det
samlede Antal Drenge 15—18 Aar, der i Aaret 1903 har
været arresteret i Domssager, er 90, medens Antallet i 1902
var 115. Der er altsaa en Nedgang paa godt 20 pCt.
Denne Nedgang, der, som det vil fremgaa af de nedenfor
anførte Oplysninger om Aktionssager, tilmed i det
væsentlige falder paa disse Sager, der sædvanlig medføre de
længste Arrester, er næppe fremkommen ved en Aftagen
i Antallet af de unge Forbrydere. Langt snarere skyldes
den en stigende Utilbøjelighed hos Rettens Medlemmer til
uden for højst nødvendige Tilfælde at belægge Personer
under 18 Aar med Arrest. Ogsaa i Gennemsnilsvarigheden
af Arresterne for Drengene er der — formentlig af samme
Grund — indtraadt en ret betydelig Nedgang, nemlig fra
31,6 til 28,5 Dage. Ligesom i 1902 ere Arrestgennemsnittene
betydelig lavere for Kvinder end for Mænd. Dette
fremkommer dog nærmest derved, at af Sagerne mod Kvinder
udgøre Aktionssagerne, d. e. de Sager, der medføre de
længste Arrester, et mindre Procentantal, end Tilfældet er
for Mændenes Vedkommende. Omvendt medfører, som
allerede berørt i Statistikken for Aaret 1902, den
Omstændighed, at et stort Procentantal af Sagerne mod Drenge
mellem 15 og 18 Aar er Aktionssager, at
Arrestgennemsnittet for disse Personer tilsyneladende bliver højere end
for voksne Mænd, skønt det virkelige Forhold er, at
Arrestgennemsnittet, naar fornødent Hensyn tages til Sagernes
Beskaffenhed, er mindre, jvfr. nedenfor om Aktionssager.

For at faa en virkelig Forestilling om Arrestens
Benyttelse, maa der sondres mellem de forskellige Arter af
Sager, nemlig Aktionssager, Aflæsningssager og
Politisager.

l*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1905/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free