Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ad Benaadningsvejen. For at tilvejebringe nogen Ensartethed i
Reglerne, ere de paagældende Stater imidlertid fra 1. Januar 1903 enedes
om følgende almindelige Regler, der ere bievne forelagte den tyske
Rigsdag i Anledning af en Debat om denne Sag:
1. Den betingede Strafudsættelse skal fortrinsvis komme
saa-danne dømte til gode, som paa Gerningens Tid ikke have fyldt
18 Aar.
2. Overfor Personer, der forhen ere dømte til Frihedsstraf og have
^udstaaet denne helt eller delvis, skal betinget Strafudsættelse
kun i særlige Tilfælde finde Anvendelse.
3. Størrelsen af den idømte Straf skal i og for sig ikke udelukke
betinget Strafudsættelse.
4. Om Strafudsættelsens Indrømmelse skal Erklæring indhentes
fra den dømmende Ret.
5. Tidsfristen skal være kortere end Strafforældelsestiden, men
ved de Straffe, der forældes i 2 Aar, dog ikke kortere end
1 Aar, og ved Straffe med længere Forældelsestid ikke kortere
end 2 Aar.
Det meddeles derhos i paagældende Aktstykke, at der siden
1899 gennemsnitlig er tilstaaet betinget Strafudsættelse for 15 pCt.
af alle de Domfældte under 18 Aar og for 1 pCt. af de voksne
domfældte. Af alle de tilstaaede Strafudsættelser faldt de 79 pCt paa
Personer under 18 Aar, 2 pCt. paa tidligere straffede Personer og
kun i Wo af samtlige Tilfælde paa Straffe over 1 Maaned. Af de
benaadede har 4/6 i de sidste 3 Aar bestaaet Prøven.
Under den i Rigsdagen stedfundne Forhandling blev der taget
stærkt til Orde for at overlade Beføjelsen til at tilstaa betinget
Strafudsættelse til Domstolene i Stedet for til
Benaadningsmyndig-heden, og den Deputerede Lenzmann fremhævede, at dette fandt
Sted i alle andre Kulturstater, og at det var det eneste rigtige og
naturlige, da „Domstolen, paa hvem den anklagedes Personlighed
kan virke med hele den mundtlige Forhandlings dramatiske Kraft,
og som alene er i Stand til at bedømme Tilfældet ud fra selve
Forhandlingerne og ikke blot ud fra Akternes døde Bogstaver, derfor
ogsaa alene er skikket til at afgøre, om Straffuldbyrdelsen vilde
være en Uret.“ S. G.
Juvenile Court i New-York. Antallet af unge Forbrydere i
New-York er i de senere Aar steget i overordentlig Grad. Et
ejendommeligt Modtræk herimod er den i 1902 af Myndighederne
oprettede Juvenile Court, en Domstol alene for Forbrydelser, begaaeae af
Børn og unge Mennesker.
Det første Aar, den ny Domstol bestod, bleve 7000 Børn dømte
af den, og endskønt den endnu kun har Præg af et Forsøg, anses
den for at have betydelige Fortrin fremfor det gamle System.
I Arresten, hvor Børnene tilbringe de første 3—4 Dage, bestaar
Opsynet udelukkende af Kvinder. Bestyrerinden formener, at den
kvindelige Indflydelse over Forbryderne er stærkere end den
mandlige, da Manden paa Grund af sin fysiske Styrke let vil føle sig
fristet til at benytte sig af den som Overbevisningsmiddel, hvorimod
Kvinderne, der ere sikre paa at blive de svageste i en Kamp, udvise
mere Taalmodighed og Takt, forstaa bedre de forskellige Naturer.
Domstolenes Lokaler ere under Retsforhandlingerne overfyldte
indtil Trængsel. Foran Skranken befinde sig de anklagede,
Forældrene og de unges Værger.
Politibetjenten, som har foretaget Arrestationen, kommer med
sit Vidneudsagn, Fængselsselskabets Repræsentant overrækker Dom*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
