Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Kriminalist paa Reformationstiden.
Spørgsmaalet Straf og Brøde er ligesaa gammelt som
Menneskers Samfund; Digtere. Retslærde, Filosofer og
Teologer har prøvet deres Kræfter derpaa og den tyske
Forfatter, Dr. Laistner, tager næppe fejl, naar han slutter sit
Værk »Das Recht in der Strafe« med den resignerede
Ytring, at allerede Plato i sin Lære om Straffen har
gennemløbet alle de Stadier, Filosofer og Retslærde i to tusinde
Aar har tænkt igennem, uden at nogen har naaet at give
et endeligt Svar.
Fra Teologernes kategoriske Imperativ gennem de
Retslærdes empiriske Indikativ og til Filosofernes abstrakte
Optativ bevæger Spørgsmaalet sig i en Ring, hvor meget
lidt tilfredsstiller og den gamle Sætning bekræftes, at der
ligger større Vægt paa, at Problemerne stilles, end paa at
de løses. Forfriskende virker det derfor — synes mig —
blandt Humanisterne i det 16de Aarhundredes Begyndelse
at træffe en praktisk Jurist, der taler om Straf og Brøde
udfra helt andre Synspunkter end de almindelige
filosofiskteologiske, en Mand, der taler helt moderne om Sagen og
behandler den, som den er bleven behandlet af de
moderne Kriminaloger efter 1878.
Denne Mand er Sir Thomas More (Morus), og
det er i selve Hovedværket Utopia, han fremsætter
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
