Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine Anskuelser om dette Emne, der aabenbart har
sysselsat ham stærkt, praktisk Jurist som han var. Det vil
maaske ikke være overflødigt først at give et Par
Oplysninger om Forfatteren, der næppe herhjemme er helt
almindelig kendt og dernæst gengive Hovedindholdet af hans
Betragtninger over Emnet, idet jeg dog udtrykkelig
bemærker, at det med disse Linier mere er Hensigten at
henlede Opmærksomheden paa More og hans Strafleteorier
end blot nogenlunde udtømmende at gengive dem med
de nødvendige historiske Kommentarer.
Thomas More er født i London 7. Februar 1478 af en
Slægt »non celebri sed honesta«, hans Fader John More
var Dommer i London. Sønnen opdroges i St: Anthony
Skole og blev efter Tidens Skik allerede som Dreng sat i
Huset hos en Stormand, Rigets Kansler Kardinal Morton,
der, skønt Prælat, indehavde Landets højeste juridiske
Embede. More skulde selv blive den første læge Kansler i
England. Der opbevares en Udtalelse af Morton, der
varsler om Mores kommende Storhed, og det er sikkert, at
Drengen her har levet med i Tidens store Begivenheder.
Henrik d. 7. af Huset Tudor havde i Aaret 1485 gjort
Ende paa Striden mellem den røde og hvide Rose, og
støttet til Mænd som Morton, opbyggede han nu det nye
England, Kongemagtens England, der skulde føre det
mellem Lensmænd splittede Land frem til Elisabethtidsalderen
og Cromwells store frie brittiske Rige. Det store
systematiske Arbejde har gjort stærkt Indtryk paa den unge
More, og det er næppe et Tilfælde, at de Partier af Utopia,
der her interesserer os mest, er direkte knyttede til
Minder fra Kardinal Mortons Hus.
Fra Kardinalens Hus blev More sendt til Oxford
Universitet, der netop i de Tider havde modtaget den første
Paavirkning af den italienske Humanisme. Her lærte More,
der allerede som Dreng var en stiv Latiner, det græske
Sprog at kende og traadte i Forbindelse med Humanismens
Førstemand i Nordeuropa Desiderius Erasmus fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
