Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rotterdam, der virkede i Oxford. Her traf han Englands
senere almægtige Minister, Kardinal Wolsey som uanselig
Skolelærer, Filosofen Ludovicus Vives, Præsten Colet og
Samtidens øvrige berømte Lærde. Men Faderen ønskede,
at More skulde være praktisk Jurist, og Juristens
Uddannelse foregik da som i vore Dage i London ved de store
>Inns<. Ugerne forlod More Universitetet og indtraadte i
Lincolns Inn, fyldt 18 Aar. Her blev han hurtig Lektor,
og efter et Ophold hos Kartheusermunkene, hvorhen han
førtes af religiøse Anfægtelser, giftede han sig og nedsatte
sig som Sagfører i London.
Hans Sind var nu i Ligevægt, han syslede med
Bearbejdelse af Augustinus de Civitate Dei, med
Renaissance-filosofen Pico di Mirandulas Værker og med den klassiske
Literatur, medens han førte en stor Korrespondance med
Nordeuropas Lærde. Hele sit Liv forblev han en stræng
troende Katolik, men var i øvrigt bekendt for sit Frisind
og sit Vid. Kort før Henrik d. 7.s Død paadrog More,
der var valgt til Parlamentet, sig Kongens Uvillie ved at
tate mod Hoffets Ønsker og maatte søge Ophold i Flandern,
men da Henrik d. 8. i 1509 besteg Tronen, hilste den
hjemvendte More den nye Konge i et bombastisk Digt, der
spaar England en ny Guldalder.
Denne Spaadom slog delvis til; de første tyve Åar af
Henrik d. 8.s Regering under Wolseys faste Førertag blev
en god Tid for England, og More selv traadte snart frem
i første Række blandt Landets Jurister. Kronen benyttede
ham i vigtige Sager; han sendtes paa diplomatisk
Sendefærd til Flandern, hvor han i Aaret 1516 skrev Utopia, og
hermed var hans europæiske Ry fastslaaet. I Løbet af
faa Aar oplevede Bogen en Række Oplag og Mores Navn
nævnedes blandt Europas første. Da Borgerurolighederne i
1618 udbrød i London (onde Majdag), var More Byens Sherif
og indtraadte kort efter i Gehejmekonseillet; 1521 blev han
Ridder, i 1523 »Speaker« i Underhuset og bistod Kong
Henrik i hans bekendte Strid med Luther, der skaffede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
