Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter at være komne til Skelsaar og Alder, begaar disse
Forbrydelser, som de allerede fra deres Barndom har været
bestemte til at begaa, saa spørger jeg Eder, hvad andet
gør I da end opdrage Folk til Tyve og saa straffe dem?«
Her lader More en Jurist bryde ind med et velanlagt
Foredrag, delt i første, andet og tredie Punkt, der meget
pudsigt standses af Kardinalen, som beder den veltalende
Retslærde holde Mund og spørger Rafael, om det er hans
Mening, at Tyveri slet ikke skal straffes; selv tror han ikke
Straf kan undværes af rent praktiske Grunde — det vi vilde
kalde Hensynet til Samfundets Sikkerhed.
Rafael svarer straks, han indlader sig ikke paa at
diskutere Problemer, men Praktiker, som han er, siger •
ban: >Tab af Penge skal i hvert Fald ikke sones med
Liv«. (I England strafTedes Tyveri med Døden til langt
over Midten af forrige Aarhundredel«) Rafael hævder
Misforholdet mellem Brøde og Straf og paaviser logisk,
hvorledes den taabelige Straf skader Samfundet ved at tilskynde
Tyven til at myrde for at skjule sit Tyveri. Han angriber
selve Dødsstraffen med teologiske Vaaben og siger, at
Gud forbyder at dræbe; hvad der er det enkelte Menneske
forbudt, kan ikke være Summen, Samfundet, tilladt. (Mod
disse Rafaels Argumenter fristes man til at sætte visse
kristelige Blades Forsvar for Dødssti aiTen af meget sen
Dato). Han erkender dog, at Samfundet maa foretage visse
Skridt mod Forbryderne, og gaar saa over til at fremstille
Skikken hos et Folk, han kalder Polyleryter, som han
angiver at have truffet i Persien.
Hos dette Folk er Straffevæsnet saaledes ordnet, at de
Elementer, der ikke vil leve efter Samfundets Love,
udskilles af Samfundet i Arbejdskolonier, der underholdes af det
offentlige. Principet er, at de saaledes dømte tvinges til
at yde Staten et værdifuldt Arbejde, der, om de skikker
sig vel, fører til Frigivelse og Tilbagegivelse af dem til
Samfundet. Den hele Anordning er praktisk og Detaillerne
minder i høj Grad om den belgiske Arbejdsanstalt, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
