Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sædeligheden — thi Utopianerne skildres som et
fredelskende Folk, der hader Blodsudgydelse, skyer Jagt og
Ridderspil og lader Slagtning udføre ved Trælle. Der
synes mig saaledes i det snurrige Indfald med den eneste
StraiTelovbestemmelse, at ligge noget mere end et
spøgefuldt Paahit i en højst usædelig Tid — More var selv
ikke rigoristisk overfor sin Samtids Eccesser — nemlig
den vistnok rigtige Betragtning, at det er den første
Betingelse, naar et Samfund opbygges, at hævde dets
Grundlov; saa behøver man iøvrigt ikke Forbudslove, men
gavnlige Anordninger.
Imidlertid vil der jo altid i en Samfundsroman være
meget uklart; det er svært at sige, hvad der er Satire,
hvad der er digteriske Virkemidler, og hvad der doceres
som Lære. Jo bedre Arbejdet er literært set, des
vanskeligere bliver det at holde disse Ting ude fra hverandre.
I første Bog er Sagen klar, her vil More docere; i anden
Bog er det svært at se hans Hensigt i Enkeltheder. Men
ét staar fast: Arbejdet er det, der bærer Samfundet, det
frivillige Arbejde er Midlet til Lykken, der skal naas, det
tvungne Arbejde er Straf for Brøde, men bærer i sig selv
Spiren til Lykke derved, at det kan blive frivilligt. Om
Gengældelse læres intet, og Opmuntring til Dyd ved Lykke
sætter helt Afskrækkelse i Skygge, medens Nødsynspunktet,
Værgeret og Værnepligt træder i Baggrunden, fordi
Opfordringen til Angreb er saa ringe.
I en Bog om »Utopia« vil Straffespørgsmaalet blive at
underordnet Betydning, af literære Hensyn maa det
holdes nede, og det er sikkert denne Omstændighed, der har
tilskyndet More til at lade en Trediedel af første Bog
optage hans Teorier om Straf og Brøde, der saa direkte er
knyttet til hans Samtids Forhold, at ingen kan være i
Tvivl om hans Mening. Det maa erindres, at
Fængselsstraf paa Mores Tid ikke anvendtes, og det taler stærkt
for hans praktiske Sans, at han helt oversprang denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
