Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor har Retslærde i Aarhundreder overset dette, og
hvor overser Lovgiverne det endnu den Dag i Dag!
I anden Bog kommer More tilbage til Spørgsmaalet,
men her maa huskes, at han fremstiller’ Utopias
Samfundstilstande, der hviler paa den Sætning, at
Ejendomsretten er Kilde til al Nød. I Utopia er alt Fælleseje,
den platoniske Klasse-Kommunisme (»Vægterne« i Staten)
er udvidet til at gælde det hele Folk, dog er det endnu
ikke lykkedes Utopia-Literat uren at klarlægge Forfatterens
Forhold til denne Tanke. Jeg tør ikke selv gaa for langt
ind paa det hele Spørgsmaal, der kræver Undersøgelser,
som endnu ikke for mig er tilendebragte; men det er
klart, at for nærværende Fremstilling indskrænker den
fingerede Samfundsordning Spørgsmaalet betydeligt, da der jo
ikke ret vel kan være Tale om en Gruppe som
Berigelsesforbrydelserne i et Samfund, hvor Ejendomsretten er ophævet.
løvrigt kendes i Utopias Lovgivning kun en eneste
Straffebestemmelse — Straf for gentaget Ægteskabsbrud og den
er Døden. Hvor absurd dette end lyder, saa er der heri,
Inkonsekvensen tiltrods, noget der tiltaler. Hele Staten
hviler paa Familielivet, Opdragelsen og Arbejdsfordelingen
sker patriarkalsk. Revselsesretten, der ligger hos
Husfaderen, træder i Stedet for Straf ved Domsmyndigheder
og kun i særdeles graverende Tilfælde træder »Staten« til
med Tvangsarbejde i Form af Trællestand.
Da Utopianerne lægger større Vægt paa Belønning end
paa Straf, da det er deres Princip, at Lovene skal være
faa, og enhver Utopianer derfor er en kyndig Retslærd,
og da deres Filosofi er Epikuræernes, og den, der kendes
hos Cicero og Seneca: at tilstræbe den sande og sunde
Lykke, vil deres Statsliv bæres oppe af sin egen
Hensigtsmæssighed, og der vil kun være Brug for noget, der ligner
Straf, paa Omraader, hvor Drifter kan tænkes at tage
Magten fra Forstanden.
Dette vil lettest kunne ske paa det ene Omraade —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
