- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 28 (1905) /
219

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der Anvisning paa forskellige Midler, som formentlig bedre
end Straf skulle kunne forhindre, at Barnet paa ny forsér
sig. Man har forstaaet, at en strafferetlig Undersøgelse
vanskelig vil kunne gennemføres i alle Tilfælde, naar
Dommeren savner Myndighed til at sikre sig Forbryderens
Person, og man har — aabenbart halvt modvillig — tilladt
Anvendelse af Varetægtsfængsel, »naar Omstændighederne ikke
tillade at erstatte det ved at sætte Barnet under Tilsyn af
paalidelige Personer«. Denne Bestemmelse er af stor
Betydning i de saa hyppige Tilfælde, hvor man staar overfor
unge Forbrydere af udpræget Vagabondtype.

Der er imidlertid som bekendt rejst Tvivl om denne
Bestemmelses Overensstemmelse med Grundloven, idet ifølge
Grundlovens § 80 ingen kan underkastes Varetægtsarrest
for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebøde
eller simpelt Fængsel. Men her giver Loven jo selv
Anvisning paa Anvendelse af Varetægtsarrest, skønt den
Forseelse, der er Tale om, overhovedet ikke kan
belægges med Straf. Gaar dette an? Det er i og for sig
beklageligt, hvis denne Tvivl, der støttes af en fremragende
Jurists Autoritet*), skulde vinde Tilslutning hos Domstolene,
saaledes at Børn overhovedet ikke kunde arresteres. Men
det er vanskeligt at se, hvorledes man skal bekæmpe den
med Virkning, medmindre man**) — unægtelig noget
tvungent — vil hævde, at Grundloven kun taler om
»Forbrydelsen«, og forbyder at anvende Arrest, naar denne
ikke har en vis alvorlig Karakter, men ikke knytter sit
Forbud til »Forbryderen«, hvorfor Arrest nok kan
anvendes, naar hans Forseelse er en alvorlig, o:
kvalificeret til højere Straf end Bøder eller Fængsel, som
f. Eks. Tyveri, uanset at Forbryderen ikke kan ram-

•) Rigsdagstidende, Folketingets Forhdlgr. 1904—5 p. 4156—57 (Geh.
konfr. Dr. jur. Deuntzer).

**) Jfr. saal. bl. a. Kriminalretsassessor Olriks Kommentar til
midlertid. Lov af */4 1905, p. 45, 46.

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1905/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free