- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 28 (1905) /
220

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mes af Straffeloven paa Grund af Ungdom. En
Forfatter, der nylig har behandlet Spørgsmaalet*), mener dogat
kunne argumentere paa anden Maade, idet han udtaler, at
Grundlovens Regler ingen Indflydelse have paa Bestemmelser
angaaende en Retsforfølgning, der ikke danner Indledning
til en Paatale til Strafs Lidelse**). I Virkeligheden er
dette, udtrykt i saa stor Almindelighed, et Postulat, hvis
Rigtighed nærmere maa begrundes. Naar han derfor
paa-beraaber sig Straffelovens § 299, hvorefter Loven kender
en Form for Varetægtsfængsel, der hjemles ved noget
andet end en Arrestkendelse, er der imidlertid hertil at
bemærke (hvad allerede blev anført i Rigsdagen), at her er
Tale om noget ganske andet end den almindelige
Varetægtsarrest, og at dette Ord ikke burde have være benyttet
i § 299, der taler om Sikkerhedsforanstaltninger efter Dom
overfor en Person, der undsiger en anden eller truer ham
med Brand eller anden Ulykke. Men i øvrigt er jo en Dom
nok saa betryggende som en Arrestkendelse. Derfor er
der heller ingen Betænkeligheder ved at sikre sig en
bortflygtet Fanges Person uden at ty til Dommerens
Arrestkendelse, thi ogsaa her foreligger jo en udtrykkelig
Hjemmel for Paagribelsen, enten i en Dom eller i en oprindelig
Arrestkendelse, som ikke er sat ud af Kraft. Men overfor
Barnet er der ved Arrestation Tale om et Skridt, som nok
kan synes betænkeligt, naar man har indtaget det
Standpunkt ikke at ville anvende Straf. Det er jo dog ogsaa
givet, at Loven selv ønsker dette anvendt som en Nødhjælp,
der helst maa undgaas. Den fornævnte Forfatters
Standpunkt fører imidlertid langt videre. Han mener endog, at det
overfor Børn »i og for sig var nok, at Dommeren til
Retsprotokollen bemærkede, at han til nærmere angiven Tid
havde ladet Barnet sætte i Forvaring i Arresten eller hos
opgivne Personer, en Handling, for hvis Retmæssighed

*) Axel Petersen: »Det offentlige Børnetilsyn« p. 31 flg.

**) Jfr. tildels ogsaa E. Olrik loc. cit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1905/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free