Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kastede de Anklagede Tortur, saa skete alt dette, uden at
nogen Betænkelighed bragte Uro ind i Dommerens
Samvittighed. Jeg har i Nationalgalleriet i London beundret
Portrættet af Dommer Jeffreys, som i 1685 præsiderede i
den blodige Assiseret i Taunton. Aldrig har noget roligere
Blik oplyst noget klarere Ansigt. Man fristes til at sige,
at for Jeffreys eksisterede Vanskeligheden ved at straffe
aldeles ikke.
Den eksisterede ej heller i hele sin Udstrækning i det
18de Aarhundrede, da Tysklands, Frankrigs og Italiens
Tænkere indførte Humanitetsidéen i Straffesystemet. Alle
vare dengang enige om, at Forbrydelsen altid er Udtrykket
for en brødefuld Tanke, og at Straffen er det eneste
Hjælpemiddel mod og den eneste Oprejsning for den begaaede
Fejl. Domstolen ligner en omhyggelig Købmand, som
opgør sit Budget. Paa Passivsiden saa og saa mange
Overtrædelser, paa Aktivsiden saa og saa mange Domfældelser;
der er Orden i Samfundstilstanden, naar Debet og Kredit
balancerer. Naar der forekommer Diskussioner indenfor
Strafferetsomraadet, ere de af en abstrakt juridisk Karakter.
Man kommer ved dem til at tænke paa Kontroverserne
mellem Kirurger, samlede ved en Patients Seng, hvor de
diskutere den heldigste Form for en Operationskniv med
en Iver, som er nærved at faa dem til at glemme den
syge.
Nu er Situationen forandret, fordi man er begyndt at
beskæftige sig med den syge. Man indskrænker sig ikke
mere til at dømme Handlingen, man dømmer det
menneskelige Væsen med hele dets psykiske Mekanismes
uendelige Apparat. Og fra dette Øjeblik af har Kriminaliteten
tabt sin tidligere Simpelhed, og de menneskelige Tanker
ere vandrede i modsatte Retninger ved Bedømmelsen af
Grundlaget for Retshaandhævelsen.
For nogle Tænkere, for hvem Nietzsche er en
fuldgyldig Repræsentant, er Last og Lidelse Udtrykket for en
lavere Tilværelsesforms Indtrængen paa et højere Gebet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>