Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søs, en Hyre, som Kok fik Fader anskaffet mig, tillige
Ekvipering paa det bedste som en Sømmand bør være
ud-staferet di (mine Forældre) kom i en ikke lille Gæld, ved
den Lejlighed, nu var der ogsaa gjort hvad der kunde gøres;
Nu blev der taget Afsked, en Afsked, som Læseren
selv kan tænke, naar Forældre sender deres Sorgens Barn
til Søs, som det sidste Middel der kan tænkes at han kan
blive et værdigt Medlem i Samfundet.
Skibet jeg var forhyret, til, var en Brik, (Dansk)
F1—borg fra M...........fart som laa i dennes Havn,
nu var jeg under Fremmede Omgivelser langt borte
fra Hjemmet, saa Modet sank en del grader, og tilsist til 0,
da jeg blev fremstellet for min fremtidige Herre og Mester,
en stor Bredskuldret Mand, med fuldt (Rødt) Skjæg og et
par Arme med et par Hænder, saa store som
Hanskemager-skelt.
I de Dage vi laa i Havnnen i Midelfart var
Kaptain-nens Hustru om Bord, og selv lavede Maden, saa jeg havde
blot at gaa til Haande, men da vi først skulde i Søen var
Hustruen ikke med, saa var det mig (Kokken) der skulde
lave mad men Folkene kunde strax se, jeg ikke var Kok,
der er dog Sømandens bedste, (en god Kok som laver god
Mad) og det kunde jeg lige netop ikke, men der var
Ombord en Letmatros, han kunde lave Mad, og da Kaptainen
fik at vide at jeg ikke kunde lave Mad, paa egen Haand,
bruinmed han (den Gamle), som di kalder Kaptainen, i
Sømanssproget, en drøj Ægte Sømandsed, han skulde nok
lære saadan en Landkrappe, at lave Mad, men jeg kunde
det ikke med min bedste Flid, det saa den Gamle godt, da
han havde lært mig i to Dage, hvor der vankede Klø, ikke
med Stok, eller der blev taget med Fløjshansker,? men med
et par store Næver, og en forsvarlig Tovende, og der i
mellen drøje Eder, som kuns en opbragt Sømand kan
belægge i sin Mund med,
tilsist blev han da ked af det, om det var for min skyl
tror jeg ikke, jeg tror snarere det var Styrmanden som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
