Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en god men vist nok en (troende Mand) for han læste altid
i sin Bibel eller Testamente naar Tjenesten ikke krævede
hans Nærværelse det var tidt sagt i FolkelukafTen at han
(Styrmanden) var hellig; i alle tilfælde slap jeg for flere
Tanp den gang, blev beordret af den Gamle, at gaa til Køijs,
og saa maatte Letmatrosen være Kok, og han var nok
og-saa den der tog sig mest af mig Uvidende Sømand) imod
jeg skulde erlæge noget af mit tøj. Tørklæder, et par
Islændere. Naturligvis for Betaling naar vi kom til
Kjøben-havn hvor hans kone boede, men alt skulde vi holde for
os selv, da ingen af di andre maa vide noget derom,
Skibet skulde til Falkenberg i Sverig, efter Props. og
til Kjøbenhavn med sin Ladning, nogle Dage varede
Overfarten, hvor jeg den meste Tid laa i Koien, da jeg
var meget Søsyg, og saadan en Sømand kunde den
Gamle jo ikke bruge til andet, end at ærgre sig. Over,
og til at være hans (den Gamles) Syndebuk, og det var
jeg i saa fuldt Maal saa Styrmanden og di andre Folk
maatte lægge sig imellen en gang imellen. men det eneste
di fik var drøje Ord og jeg drøje Huk, men endelig var
der Land i sigte, saa blev det da lidt Bedre, og vi kom i
Havn;
ved Ladningen maatte jeg slæbe som en lille Hest. det
var jeg ikke vant til, men Frygten for den Gamle var stor,
men saa en Dag, vi laa paa Reden, og fik Dækslasten ind,
fra Bramme, kom den Gamle fra Land med en Mand, (den
ny Kok) jeg skulde i Land, men det skete i al
Hemmelighed, mit Tøj kom i Baaden om Aftenen, jeg og den Gamle
kom med, jeg roede, han styrede lige ind i Havnen hvor
Kaiptejnen selv hjalp mig mit Tøj i land og op paa et
Herberg og forsvandt, efter at have sagt noget til, Værtinden,
som var Enke, Værtinden lod mig vide jeg kunde være der
til Dampskibet kom, og gik, til Kjøbenhavn, det varede
nogle dage, men hverken Betaling eller noget anden for den
Tid jeg var ombord.
Da jeg kom til Kjøbenhavn og Hjem nogen Tid efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
