- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 29 (1906) /
260

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fængsel indtil 30 Aar, en Lov i Jowa med 25 Aar,
Massachusetts med Forbrydelsens Maximalstraf, Ohio med
livsvarigt Fængsel. Det karakteriserer imidlertid de
Svingninger, som paa dette Omraade for Tiden finder Sted, at
denne Ohio-Lov igen er bleven ophævet paa Grund af »et
momentant Tilbageslag af den offentlige Mening« — og at
der nu igen arbejdes for at faa den sat i Kraft.

Ikke paa dette Punkt, men overfor Forbrydelsens
Begyndere ligger Tyngdepunktet i amerikansk
Kriminalpolitik. Af Betydning for os er saa godt som udelukkende
den amerikanske Behandling af Ungdommen og
Første-Forbrydere. Tre Slagord betegne den Fremgangsmaade,
som følges i saa Henseende:

I. Forbedringssystem (Keformatory-System).

II. Prøvesystem (probation).

III. Ungdomsretter (juvenile courts).

I. Lige siden 1825 har der i Unionen bestaaet
Reform-Skoler for unge Mennesker fra 7 til 15—16 Aar.

Forbedringsprincippets Udstrækning til ældre
Aldersklasser (i Pennsylvanien til 25 Aar, i New York til 35, i
Massachusetts til 40 Aar) og Oprettelsen af
Forbedrings-fængsler (Reform Prisons) for disse er ikke gaaet af uden
Kamp. Den første fuldstændige Virkeliggørelse fandt Sted
i New Yorks Reformatory, i Elmira*). Zacharias
Brockways Navn, Anstaltens første Direktør, er til alle
Tider forbundet med denne Anstalt.

I Almindelighed modtages kun unge Personer — i den
ovenangivne vide, amerikanske Betydning — i
Reformfængslerne, naar de ikke tidligere har udstaaet
Frihedsstraf for nogen Forbrydelse (felony), altsaa for saa vidt er
Første-Forbrydere.

Overalt gælder den Grundsætning, at særlige
Anstalter er nødvendige for unge Personer, og at det ikke
er nok med særlige Afdelinger i den samme Anstalt — i

*) Se T. 1891 p. 65 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1906/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free