ALTAISK RELIGION Problemet om Guds a.s forhold til den menneskelige frihed kan næppe løses helt. Måske talen om guddommelig selvbegrænsning ved skabelsen peger i rigtig retning. Da Gud engang vil kræve alle mennesker til regnskab for deres liv, må enhver lære om Guds a. eller om Guds enevirken i frelsen, der borteliminerer menneskers ansvar, være falsk. Den calvinske lære om det »absolutte dekret», hvorefter Gud suverænt fra evighed har bestemt menneskers evige skæbne, må derfor afvises. Angäende Guds a.s forhold til det onde gælder følgende: Stærkere end i hovedlinjen i den teologiske tradition må det fremhæves, at Satan ikke blot er Guds redskab, men hans modstander, mod hvem Gud selv i Kristus måtte kæmpe til korsets død. Enkelte moderne teologer (f. eks. den engelske præst G. A. Studdert Kennedy, død 1929) har ligefrem afvist det traditionelle almagtsbegreb som ugudeligt, da det ville gøre Gud ansvarlig f. eks. for krig, og i stedet henvist til Kristi kæmpende kærlighed, der lider og taber og dog`sejrer. Heller ikke ad denne vej når vi en tankeklar løsning. Det paradoksale er, at Gud kæmper, og at denne kamp er alvor, og at Gud alligevel aldrig kan tabe, så sejren blev hans modstanders. Dette betyder imidlertid, at der er langt mere dualisme i den kristne verdensopfattelse, end et abstrakt og spekulativt udformet almagtsbegreb lader rum for. Den kristne tør da ikke hævde, at alt går, som Gud vil. Noget sådant er snarere spinozisme end kristendom. Synden strider netop mod Guđds vilje. Og man klarer ikke dette ved, som visse teologer har forsøgt, at ty til en sondring mellem Guds »åbenbarede» vilje og hans »skjulte» rådslutning. Men i troen er vi forvisset om, at alt til sidst skal tjene til Guds herliggørelse, og at allerede nu er den, der hører Kristus til, på en sådan måde tryg, at han ved, at alt for ham vil »samvirke til det gode» (Rom. 8: 28). Kampens, dualismens alvor viser sig især deri, at skønt Gud vil, at alle mennesker skal frelses (1. Tim. 2:4), har vi ingen bibelsk ret til at hævde, at dette mål nås, altså at lære apokatastasis (genrejsning). 55 Altså: Hvis filosofien lærer en almægtig Gud, vil dette almagtsbegreb normalt gøre verdensløbet dybest set ligegyldigt. Kristendommen derimod forkynder, at verdensløbet er alvor, samtidig med, at den hævder, at Gud alene er historiens herre. Se også Guds väsen och egenskaper. Litt. er uoverskuelig. Af filosofisk litteratur kan nævnes: B. Spinoza, Ethica ordine geometrico demonstrata (1677); G. W. v. Leibniz, Essais de Théodicée (1710); D. Hume, Dialogues concerning natural religion (1776); J. S. Mill, Three essays on religion (1874, sv. overs. Sthm 1883); H. G. Wells, God the invisible King (London 1917); P. Brodersen, Gudsbegrebet'i nyere engelsk og amerikansk filosofi (diss. Khvn 1931); A. S. Pringle-Pattison, The Idea of God (2 ed. Oxford 1920). Teologiske behandlinger i alle større lærebøger og håndbøger i dogmatik, meget udførligt i K. Barth, Die kirchliche Dogmatik 2, 1 (Zürich 1940, s. 551—685), fra ældre tid er særlig vigtig: Fr. Schleiermacher, Der christliche Glaube (2 ed. 1830) § 54. Til Luthers opfattelse se især R. Bring, Dualismen hos Luther (Sthm 1929). Se desuden f. eks. Karl Heim, Jesus der Herr (Berlin 1935); G. A. Studdert Kennedy, The hardest part (London 1919, populær); G. Aulén, Den kristna gudsbilden (Sthm 1927); N. H. Søe, Guds almagt og det onde (Khvn 1940, populær). N. H. S. DET ALMINDELIGE PRESTEDØME, PRÆS- TEDØMME, se Allmänna prästadömet. ALTAISK RELIGION. De altaiske folks urhjem må sökes östenfor Altaifjellene, som de har navn etter. Språklig omfatter de tre store grupper: den turkotatariske, mongolske og mandsju-tunguiske. Nomadelivet har satt sitt dype preg på deres religion. Viltet förer dem langt avsted og stiller dem ustanselig ansikt til ansikt med de store krefter i naturen, jorden og himlen over med alt det som rörer seg i den. Verdensbildet inntar derfor en fremtredende plass i a. Jorden, som gjerne blir tenkt som et kvinnelig vesen, er yerden i midten; omkring den ligger et grenselöst urhav. Himlen dreier seg omkring på spissen av en kjempemessig söyle eller ask (jfr nord. Yggdrasil). Treet danner en himmelstige til den annen verden. En etterlikning av det ble satt 56