BRORSON først i hans sidste år begyndte den igen. De salmer, som da fremkom, blev efter hans død udgivet under titlen »H. A. B:s Svane-Sang», 1765, en samling, der rummer noget af det ypperste, han har frembragt, f. eks. »Den store, hvide flok», »Her vil ties», »O du min Immanuel». B. er den fødte kunstner, en sprogets mester med rindende lethed i vers og rim, med lige evne til at udtrykke myndig kraft, flammende harme og stille inderlighed. Over hans digtning breder der sig et flor af farverige billeder. Hvad der for andre er tanker, træder for ham frem som syner: han »ser» den store, hvide flok; han »ser» himmelkronen tindre; han »skuer» paradisets druer; han oplever den yderste dag og sanser, hvordan »havet bruser op i sky» og »himlens hvælving ruser» (skrider sammen). Der er i denne digtning en forening af genial naturgave og bevidst kunst. Intet under, at Oehlenschläger og Georg Brandes har beundret B. Men den egentlige hemmelighed ligger i, at digtningen for ham er livets dybeste alvor. Mægtigt tolker han kristendommens enten-eller og forkynder, at »skin uden kraften er kirkens største pest»; han angriber al halvhed og de »forhærdede tidselgemytter»; han maler dommens gru. Men samtidig ejer han en jublende forkyndelse af Guds nåde som en uforskyldt gave til dem, der har fortjent alt andet. Det er disse stærke klange, der har gjort ham til den store vækker i det danske og norske folk. Fra en noget anden side ser vi ham, når han fører ind i kristenlivets dybder. Han er her sjælekenderen og sjælesørgeren, helbefaren i troslivets bølgegang fra salig opløftelse til »korsets hårde tvang» og anfægtelsens mørke; ud af dyrekøbt erfaring bringer han hjælp til de nødstedte, så de forstår, at disse trængsler netop er den skole, hvori det læres at bygge alene på Herren. Til sjælesorgen hører også salmerne om kristenlivets kamp, om kærligheden som dets opgave og herunder om kærlighed til fjender. Endelig har han et drag af mystik. Det ytrer sig i Jesuskærligheden (»min rose jeg aldrig vil miste»), ofte under elskovsbilledet fra Højsangen: 451 Jesus som brudgommen, sjælen som bruden. Eller det træder frem i himmellængselen, der allerede hernede lader ham fornemme »evighedens luft og smag». B.s salmer har haft en mærkelig skæbne. Pontoppidans salmebog, der først udnyttede dem til kirkebrug, fik kun udbredelse i Sønderjylland. »Evangelisk-kristelig Salmebog» af 1798, som i det hele skød den ældre salmedigtning til side, optog næsten intet af dem, og blandt de førende i dansk kulturliy var de nærmest glemt. Men samtidig fik »Troens rare Klenodie» en enestående betydning i hjemmene og ved de opvakte kredses forsamlinger. Atter og atter optryktes denne bog med »Svane-Sangen» som tillæg og udbredtes lige fra Flensborg fjord til Nordkap. Herved blev B. mere end nogen anden dansk salmedigter folkets sanger. Inden for det fornemmere åndsliv sker der imidlertid en strømkæntring henimod midten af det 19. århundrede. Mynster* og Grundtvig* arbejder for at få B.s salmer frem. Mænd som H. C. Andersen og Søren Kierkegaard* er påvirket af dem. Og endelig omtrent 100 år efter B.s død kom hans salmer ind i de almindelig brugte kirkesalmebøger. Det skete i Danmark ved Roskilde Konvents Salmebog af 1855, i Norge ved Landstads salmebog af 1869. I senere salmebøger er deres tal blevet øget, og de er nu i væsentlig grad med til at præge kirkens gudstjeneste i de to lande. Litt.: (H. H. Neuchs), Tanker ved H. A. Brorsons bortgang (1764); J. B. Dauggard, i Theol. Tidsskr. 1838; Kirkehist. saml. I (1849—52); E. Mau, Christelig samler XIV (1851); H. A. Brorson, Egne psalmer og aandelige sange, ved L. R. Tuxen (Khvn 1865, fortalen); H. A. Brorson, Psalmer og aandelige sange, ved P. A. Arlaud (Khvn 1867); A. D. Jørgensen, Hans Adolf Brorson (Khvyn 1887); John Hansen, Hans Adolf Brorson og hans brødre (Odense 1894); Kirkehist. saml., 5. Rk. I (1901—03); Georg Brandes, Saml. skr. XII (Khvn 1902); P. N. Pedersen, i Dansk kirketidende 1903; Hans Brix, Fagre ord (Khvn 1908); Tonen fra himlen (Khvn 1912); Analyser og problemer I (Khvn 1933); Hardsyssels aarbog IX (Ringkøbing 1915); Fra Ribe amt V (Esbjerg 1919—22); Carl Koch, Hans Adolf Brorson (Khvn 1920); Danske studier (Khvn 452