område af tilværelsen falder uden for den Guds magt og godhed, som i Jesus Kristus er åbenbaret og skænket mennesket. Derfor omfatter b. alle livsforhold, ikke blot det moralske og religiøse liv. Og b. forudsætter Guds mulighed for at gribe ind i verdensløbet. En absolut deterministisk opfattelse af årsagslovens ubrydelighed udelukker b. Derimod er det vanskeligt at finde plads for »oratio mentalis» (den ordløse beskuelse af Guds væsen) i en evangelisk forståelse af b. Mystiske oplevelser kan være bærer af en ægte gudsoplevelse, så vel som af det modsatte. I 2. Kor. 12: 1 ff. tolker Paulus sådanne mystiske oplevelser som en forsmag på den kommende verdens herlighed. Men hans vurdering deraf er påfaldende reserveret. Og for hans vidnesbyrd om b. spiller de ingen rolle. B.s væsen er ikke at søge i en ordløs og Kristusløs k o ntemplation, men i b. i Jesu navn med Fadervor som grundtype. B. er fremfor alt den personlige omgang med nådens Gud i ordet. Som nåden tilsiges mennesket i evangeliets o r d, således modtages den i b.s og taksigelsens ord. Denne samtale med Gud er b.s højdepunkt. Ingen oratio mentalis betegner et højere trin af b. Med hensyn til b.s ydre form tillader evangelisk kristendom den største frihed. Det er ikke betydningslöst, at b. har en ydre form. Formløshed betyder her individualisme* og sværmeri. Men formerne er flere og gøres ikke gældende med en lovs tvang. Bedestillingen er som oftest knælende. I oldkirken var den stående med hænderne rakt mod himmelen. Værdien af faste bedetider og fast formulerede b. er særlig i fælles-b. overordentlig stor. Netop ved den faste form hindres det, at den enkelte i b. påtvinger andre sin individualitet. Men også i den individuelle b. har fast form den betydning at bevare b. mod tilfældighed, snæversynethed og selvrådighed. Dog må den helt spontane b. aldrig miste sin betydning. Uden den stivner b. i mekanisering. Spørgsmålet om den kultiske b.s form er derfor ikke dogmatisk, men liturgisk. Formen må tilpasses efter gudstjenestens væsen og formål. I messen (nadverguds- 501 BØN tjenesten med prædiken søndag morgen) spiller b. en stor rolle (syndsbeken delse, kyrieråbet om nåde, kolle kten, salmesangen, for-b., nadv e r-b.). Imidlertid burde menighedens b.- tjeneste ikke være udtømt med søndagsgudstjenesten. I tide-b.* består der en mulighed for en genoplivelse af et stærkere gudstjenesteligt b.-liv på bibelsk grund. Men naturligvis må alle forestillinger om tide-b. som et fortjenstfuldt offer holdes fjernt. Tide-b.s hovedværdi består i dens bibelske tekster og i den realisering af et stedse- varende menighedsfællesskab i for-b.s tjeneste. Matutin (nat-b.), Laudes (solopgangs-b.), Prim (morgen-b.), Terts, Sekstog Non (dag-b. ved henholdsvis 3., 6. og 9. time), Vesper (eftermiddags-b.) og Completorium (aften-b.) er de traditionelle tide-b., som, især for Laudes’, Vespers og Completoriums vedkommende, rummer de største værdier, også for evangelisk gudstjenesteliv. Litt.: Alm. og religionsh: J. Segond, La prière (Paris 1911); F. Heiler, Das Gebet (5 ed. München 1923; standardarb.); W. A. Brown, The life of prayer in a world of science (New York 1928). — G. T.: J. Hempel, Gebet und Frömmigkeit im Alten Testament (Göttingen 1922); Hans Schmidt, Das Gebet des Angeklagten im Alten Testament (Giessen 1928); A. Wendel, Das freie Laiengebet im vorexilischen Israel, (Leipzig 1931); S. Mowinckel, Offersang og sangoffer (Oslo 1951, standardværk). — Jødedommen: F. Perles, Das Gebet im Judentum (Frankfurt a. M. 1904); W. Oesterley & G. H. Box, The religion and worship of the synagogue (2 ed. London 1911); H. L. Strack & P. Billerbeck, Kommentar zum Neuen Testament aus Talmud und Midrasch IV, s. 153—276 (München 1928); /. Elbogen, Der jüdische Gottesdienst in seiner geschichtlichen Entwicklung (3 ed. Frankfurt a. M. 1931). — N.T.: Æ. v. d. Goltz, Das Gebet in der ältesten Christenheit (Leipzig 1901); H. Greeven, Das Gebet im N.T. (i Kittels Wörterbuch zum Neuen Testament II, s. 801 ff., Stuttgart 1935; her yderligere litteratur angivet). — Kirkehistorien: F. v. Hügel, The mystical element of religion I—II (London, New York 1909); F. Heiler, Der Katholizismus (München 19283); P. Althaus (d. Ä.), Forschungen zur evangelischen Gebetsliteratur (Gütersloh 1927); S. Est- 502