faktor i samhället, och många såg framför allt i huvudstadspressen ett hot mot den gamla kyrkliga enhetskulturen, varför en klart kyrkligt inställd dagstidning ansågs vara av behovet påkallad. Den första större dagstidning i Sverige, som intog en utpräglat kyrklig ståndpunkt, var den konservativa »Väktaren, Tidning för stat och kyrka», vilken utgavs i Stockholm åren 1853—1888. Kyrklig inriktning hade också den 1885 grundade »Vårt land», i vilken förutom ett stort antal biskopar och ledande kyrkomän även författare som C. D. af Wirsén medarbetade. »Väårt land» uppgick 1908 i »Nya Dagligt Allehanda». Den 1878 startade tidningen »Hemlandsvännen» utvidgades 1890 till daglig med namnet »Svenska morgonbladet» och bley under detta namn frikyrkorörelsens huvudorgan. Politiskt anslöt det sig först till liberala partiet, men blev sedan språkrör för den mera högerorienterade ståndpunkt, som framför allt Waldenström företrädde. Från 1923 sammanföll tidningens program i allt väsentligt med det frisinnade partiets, sedan med Folkpartiets. Politiskt neutral är däremot den 1945 grundade tidningen »Dagen», närmast organ för den svenska pingströrelsen och med Lewi Pethrus som chef och ansvarig utgivare. 1911 inrättades Kyrkliga pressbyrån (nuv. organisation av år 1938), förlagd till Diakonistyrelsen och med uppgift att förse landets dagspress med kyrkliga artiklar och nyheter. B. G. Danmark. Af videnskabelige tidsskrifter kan følgende nævnes. I 19. Årh. begyndte C. E. Scharling og C. T. Engelstoft »Theologisk Tidsskrift» (1837 ff). »Kirkehistoriske Samlinger», fra 1857 ved Holger Rørdam, oprindelig kun udgivelse af kildemateriale, men fra 1933 også afhandlinger. Desuden udgives der særlige publikationer af selskaber som Grundtvigselskabet og S9-ren Kierkegaard-Selskabet. Alle kirkelige organisationer, retninger og arbejder har deres egne organer. Kun de allervigtigste skal nævnes: »Den indre Missions Tidende», fra 1854, (Vilh. Beck red. 1862—1901), udøver en meget betydelig indflydelse over Indre Mission og derigen- 549 KYRKA OCH PRESS nem i kirken i det hele taget. Oprindelig var det rent opbyggeligt, nu også mere alment kirkeligt. Fra grundtvigsk side udgav man 1846—1914 »Dansk Kirketidende», som havde en betydelig kirkelig position. De vigtigste grundtvigske blade nu er »Højskolebladet», fra 1876, »Dansk Ungdom» (de danske ungdomsforeningers organ), fra 1902, og »Menighedsbladet» (Kirkeligt Samfund af 1898), fra 1919. Kirkeligt Centrum udgiver et mindre blad af samme navn, fra 1924. »Tidehverv», fra 1926, ejendommelig ved sin skarpe polemik imod de gamle kirkelige retninger og en bemærkelsesværdig blanding af hyperortodoksi og visse sider af liberal teologi. Det læses en del blandt teologer, men ikke i videre kredse. Indenfor søndagsskolerne er Indre Missions børneblad meget udbredt, fra 1880. KFUM og KFUK udgiver »De unges blad». Ydre missions største blad er »Dansk Missionsblad», udg. af Det Danske Missionsselskab fra 1834. Et særlig vægtigt tidsskrift er »Nordisk Missionstidsskrift», fra 1893. Den danske præsteforening udgiver, fra 1910, »Præsteforeningens blad», der giver et ganske godt indtryk af hele den danske folkekirkes liv, som det tager sig ud fra præsters synspunkt. »Menighedsrådsbladet» er organ for menighedsrådsforeningen og har på den måde berøring med alle grupper indenfor kirken og holder sig derfor også fra polemik. Et interessant bladforetagende er »Kirkens Front», skabt under krigen, fortsat af en kreds af yngre kirkeligt interesserede folk, der vil finde nye veje i kirkelivet, fra 1942. Et andet originalt forsøg er »Universitas-Sursum corda», udg. i tilknytning til den kristelige studenterbevægelse i Danmark. Det vil prøve at være en studenteravis, fra 1948. Betegnelsen »Kirkeblad» bruges i almindelighed om de små blade, som udgives i de enkelte sogne. De indeholder opbyggeligt og lokalt kirkeligt stof. De har oftest haft et bladmæssigt meget gammeldags ydre, i de seneste år er der fremkommet blade i helt moderne udstyr med billeder, reportager, ja også billedserier, men med bibelsk stof. Distribueringen foregår ved frivillige bladuddelere, hvorved et meget stort antal 550