en snor, et smalt bånd eller bælte og fremstillet af linned, hamp, silke eller uld, evt. med nedhængende bånd eller kvaster ved siden. Farven er hvid eller kulørt. Symbolik: kyskhed, beredthed (1. Pet. 1: 13; Ef. 6: 14). — 4) Messehagel (sv. mässhake) stammer fra en profan overklædning til værn mod kulde og regn (casula, lille hus). Den ældste form i liturgisk brug er klokkehagelen, der dækker personen helt; den afløstes af den noget smidigere gotiske hagel, der i tidens løb ændredes, så den blev kortere, ærmeløs og skjoldformet og på grund af stof og besætning stiv. Materialet har rettet sig efter smag og økonomi; der har været brugt enkle stoffer som linned, bomuld og (navnlig) uld og kostbare som silke, brokade, damask og fløjl (sv. sammet); også udsmykningen strækker sig fra det enkleste (kors) til det mest kunstfærdige (mønstre, hele billedgallerier, indvævet eller broderet med sølv eller guld). Op imod vor tid indskrænkede dens farve sig væsentlig til rødt eller sort, men nu genoptages den middelalderlige skik med hageler i forskellige farver efter kirkeårstiden, ligesom den gotiske form, ofte med gaffelkors, i udstrakt grad foretrækkes. Hagelen bruges i alle nordiske lande. Symbolik: kærlighed, retfærdighed, hellighed, bryllupsklædning (Matt. 22: 11). — 5) Korkäåbe (pluviale, regnkappe) har samme oprindelse som hagelen og har også i kirkeligt brug tjent til beskyttelse mod kulde, f. eks. under korlæsning (vesperkåbe) eller regn under processioner. Den er et klokkeformet slag, åbent fortil og sammenholdt over brystet af et bånd eller spænde (agraf) og forsynet i nakken med en hætte eller rudiment af denne. Stoffet var oprindelig uld, senere anvendtes også andre, især kostbare stoffer, ligesom den forsynedes med indvævede eller broderede motiver og kostbare spænder. Den er bevaret i de nordiske bispekåber. — 6) Genindført enkelte steder i Norden er stola, hvis oprindelse i profant brug ikke kan påvises med bestemthed. Den er klerikernes særlige embedstegn, og den kan anvendes ved messen og udenfor denne ved alle præstelige funktioner sammen med alba eller super- 21 PARAMENTER pelliceum. Stoffet var oprindelig linned eller uld, senere fulgte den hagelen i stof og farve. Symbolik: Kristi åg (Matt. 11:29), og de præstelige dyder. — Som særlige biskoppelige insignier kan nævnes bispekorset for alle nordiske bisper, og i Sverige og Finland bispestaven (kräklan) og bispehuen, mitraen. Til alterets prydelse hører en eller flere alterduge, som altid er af hvidt linned og ofte forsynet med en kniplet, hæklet eller broderet kant foran og for enderne, som kan hænge helt ned til gulvet. Den kan udenfor messen tildækkes med en anden dug, som bliver liggende ved andre gudstjenester (vesperdug). Dugen betegner dels det dækkede bord, dels symbolsk Kristi liglagen. — Om alterbordet kan hænges et klæde, a n t ependium (der dog også kan være af træ eller metal). Til antependium af klæde kan, svarende til hagelen, anvendes enkle eller kostbare stoffer, prydet med symboler eller billeder. Hvor der veksles med antependium følges kirkeårstidens farver. — Fra østkirken stammer skikken at tilhylle alteret med draperier og korvæggene med tapeter for at værne det hellige mod profanering. Skikken forekommer i afdæmpet skikkelse i vesterland og spor heraf i norden. — Til nadverhandlingen hørte i middelalderen flere kalkduge: corporale, hvorpå kalken sattes, palla, den med stof betrukne kvadratiske skive til at lægge over kalken, velum, som hang ned over kalken og purificatorium til at aftørre kalken med. I Norden bruges nu kun de to eller den sidste og væsentlig af praktiske grunde. Medens den gamle kirke i rigt mål anvendte farverne til illustration af kirkeårstiden, dog uden nogen fastlagt farvekanon, indskrænkedes disse i nyere tid til nogle få, hovedsagelig rødt (rødlilla) og sort, iøvrigt karakteristisk for tidens ensidige opfattelse af nadveren som bod i modsætning til den ældre kirkes glæde ved eucharistien. Hvor farvevekslen nu atter bruges, følges den gamle symbolik, som dog ikke er helt entydig. Følgende inddeling er dog almindelig: Hvidt varierende med gult er renhedens og festglædens symbol og anvendes til Kristus-, Maria- og helgendage. Rødt er blo- 22