PASCAL dets og ildens symbol og anvendes til pinse og martyrdage. Grønt er både håbets symbol og den neutrale farve og anvendes i trinitatistiden. Violet varierende i ældre tid med blåt er bodens symbol og anvendes i advents- och fastetiden. Første søndag i advent har dog oftest hvidt. Sort er sorgens farve og anvendes langfredag. Se også Præstedragt. Litt.: J. Braun, Die liturgischen Paramente (2 ed. Freiburg im B. 1924; hovedarb., kat.); A. Branting, Textil skrud i svenska kyrkor från äldre tid till 1900 (Sthm 1920); P. Severinsen, De rette messeklæder (Khvn 1924); A. O. 7T. Hellerström, Liturgik (2 ed. Sthm 1940); H. Engelstad, Messeklær og alterskrud (Oslo 1941). G.P. PARSISM, se Iransk religion. PARUSI, se Kristi āterkomst. PASCAL, Blaise (1623—1662), matematiker, fysiker, filosof. Pascal er født i Clermont i Sydfrankrig. Efter moderens tidlige død ledede faderen sønnens opdragelse. For uforstyrret at kunne hellige sig denne opgave flyttede familien P. til Paris. Faderen var en kendt matematiker og stod i forbindelse med førende videnskabsmænd på det matematiske og fysiske område. Den systematiske undervisning medførte så hurtige fremskridt, at Blaise snart regelmæssigt kunne tage del i de sammenkomster, som hver uge holdtes i Paris af lærde, der forelagde hverandre deres egne arbejder og prøvede andres. I en alder af 16 år skrev P. en afhandling om keglesnittene (» Essai sur les coniques»), som indeholder P.s sætning, der er af fundamental betydning for hele keglesnitslæren. Atten år gammel opfandt han en regnemaskine, som vandt samtidens beundring. Han lagde grunden til sandsynlighedsregningen og gjorde epokegørende opdagelser om hjullinien. I fysikken er hans navn knyttet til vigtige undersøgelser af lufttryk og vædskers tryk. Det stærke intellektuelle arbejde undergravede P.s helbred. Fra sit 18. år har han ikke tilbragt en eneste dag uden smerter, og som årene gik, blev hans lidelser mere og mere uudholdelige. Det var midt i lidelsen, han skrev »Bønnen om den rette brug af sygdommen». P.s fader nærede stor er- 23 bødighed for religionen og havde indgivet sin søn den samme følelse. I sit 24. år oplevede P. sin »førsie omvendelse» under indtryk af jansenisternes (jfr. Jansenismen) alvorsfulde forkyndelse i tale og skrift af kristendommens strenge krav. Men selvom dette første skridt fik stor betydning for P.s omgivelser, var det ikke det afgørende skridt på hans livsbane. Han gled ud i det afsnit af sit liv, man har betegnet som den verdslige periode. I en årrække søgte han adspredelse og omgang med verden, væsentlig af hensyn til sit svækkede helbred. I dette tidsrum, fra 1648—54, falder hans forbindelse med en hel del af de personer, som senere nævnes i »Pensées» f. eks. hertugen af Roannez, Chevalier de Méré, Miton og flere. Under indflydelse af sin søster Jaqueline, nonne i Port Royal, besluttede P. at opgive al omgang med verden, da han betragtede frelsen som vigtigere end alt andet. Da fik han troen. Da skænkede Gud ham inspirationen. P. beskriver denne pludselige, mystiske oplevelse på en strimmel papir, den såkaldte amulet, som man fandt indsyet i hans klædning efter hans død. P. slog sig ned i eneboercellerne ved klostret Port Royal og levede som asket, optaget af bøn og læsning af skriften, som han tidsidst kunde udenad. Han var meget søgt som sjælesørger og påvirkede både ånden og undervisningsmetoderne i Port Royals reformskoler. Fra begyndelsen af 1656 udgav han her anonymt sine berømte »Lettres à un provincial», den skarpsindigste, mest dybtgående og med størst held gennemførte polemik mod jesuitterne. Virkelig jansenist blev P. næppe. Han opgav aldrig sin humanistiske interesse for videnskab og filosofi. Han kæmper på jansenisternes side mod den pavelige autoritets gyldighed overfor kendsgerningerne og nægter tilsidst denne autoritets ret til at afgøre dogmatiske spørgsmål. Fra Rom appellerer han til himmelen. P. elskede de fattige. Han ønskede, at en af de fattigste måtte bringes til ham for at få den samme pleje som han, og da det ikke kunne lade sig gøre, bad han om at blive bragt til de uhelbredeliges hospital for at dø blandt de fattige. Han døde 39 år gammel. 24