ØSTRIG u p, FA St. Stefansdomen i Wien. Grundlagt i senromansk tid, ombygget i gotisk stil i det 14. årh. Stærkt beskadiget under den 2. verdenskrig. forberedt reformationen, der fra Tyskland i 1520rne fængede over hele Ø. Reformationen greb alle stænder paa tværs af politiske skel, men understøttedes af de politiske forhold. Habsburgerne, der fra 1278 til 1918 regerede Ø., var under Maximilian I (1493—1519) blevet Europas førende magt, hvis indflydelse rakte fra Spanien og Nederlandene over de østrigske arvelande til Bøhmen og Ungarn. Maximilians sønnesønner: Karl V, der arvede Spanien og Nederlandene (1519—1558), og Ferdinand I, hvem det østrig-ungarske monarki tilfaldt (1519— 1564), så det begge som deres livs opgave at udrydde kætterne. Men ligesom Karl V.s bestræbelser i Tyskland som tysk kejser strandede paa hans kamp med Frankrig, lammedes Ferdinand i Ø. av tyrkerkrigenes dødelige fare, der krævede stadige bevillin- 1279 ger fra den lutherske adel. Efter Ferdinands død svækkedes kongemagten yderligere, idet Ø.s lande deltes mellem hans 3 sønner. Adel og borgerskab kunne herved befæste protestantisk kirke- og skolevæsen., Ferdinand II (d. 1637) samlede imidlertid al magten i sin hånd. Efter at den tyrkiske front var stivnet, slog han den bøhmiske adels oprør ned, hvad der udløste t re div eårskrigen, og kvalte samtidig Ø.s adel ved modreformationen. Således rustet opnåede han gennem trediveårskrigens rystelser at slå Europas nye stormagt: Gustav Adolfs Sverige, tilbage og holde Frankrig i skak. Modreformationen jævnede alle protestantiske kirker og skoler med jorden, udviste prædikanterne og brændte biblerne. Protestanterne måtte udvandre eller blive katolikker. Den især til Tyskland udvandrede adel erstattedes af katolsk, ofte spansk, hofadel, som jesuitterne havde opdraget på deres universiteter og gymnasier. Mange — især bønder i øvre-Ø. og i Kärntens afsides dale — trådte imidlertid over på skrømt, idet de, gennem skjulte bibler og hemmelige husandagter, i hjertet bevarede evangelisk tro. Disse hemmelige protestanter truedes lige til 1781 af fængsel og udvisning: ofte overlodes bønene til jesuitternes opdragelse. Til gengæld skabtes herved et selvstændigt lægfolk, der endnu præger Ø.s kirke. Ved kejser Josef II.stolerancepatent 1781 fik prot. begrænset religionsfrihed, hvorved 28 »tolerance-menigheder» opstod i øvre-Ø. og Kärnten. Samtidig skabtes den nuværende presbyterial-synodale kirkeforfatning, i det dog overkirkerådet i Wien lededes af en katolik. Senere katolsk reaktion blev kun nälestik, som ikke hindrede kejser Franz Joseph (1848—1916) i ved protestantpatentet 1861 at give protestanterne fuld ligeberettigelse. Under rolig udvikling forskydes tyngdepunktet af protestantismen i århundredets løb fra de gamle bondemenigheder til Wien, der idag huser 1/3 af Ø.s protestanter, samt industribyerne. De fra udlandet efter 1781 indkaldte præster har givet menighederne forskelligt præg, tysk indflydelse er dog 1280