Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
hvordan det ellers saa barske Dyr slikkede
sine unge Plejerskers Hænder og søgte at
udtrykke sin Taknemmelighed.
»Det var et rent Held med den Kamp,”
ytrede Fru Campell. ,Jeg var virkelig ikke
"fri for at være lidt bange for Snob — nu er
den Følelse helt forbi. Vi er fuldstændig gode
Venner. Ikke sandt, Snob?" spurgte hun og
klappede den paa Hovedet.
Saa kom de to Dyr da atter paa Benene;
men Uvenskabet var ikke forbi. Mindelserne
fra Kampen var vel endnu saa tydelige hos
dem, at de ikke vilde indlade sig paa en ny
Strid; men de undgik hinanden og vendte
det hvide ud af Øjnene, hver Gang de mødtes.
»Hvad skal det blive til?” sukkede Fru
Campell. ,,De ryger saamænd igen i Haarene
paa hinanden.” ’
Og det gjorde de! En Morgenstund hørtes
atter Hyl og Bjæffen og Gøen — denne Gang
fra Aabredden. Greben af Angest løb Familien
ud af Huset — jo, ganske rigtigt, der kæm-
pede Snob og Hektor atter paa Liv og Død.
Nu rev Hektor sig løs og for af Sted langs
Bredden. Snøb efter ham! Nu havde-de
-naaet Broen, der førte over til Malachis for-
ladte Hytte — Hektor ud paa den; men her
gjorde den Holdt og vendte sig mod sin For-
følger. Atter Kamp og Hyl — saa fulgte et
Plump — der laa Snob i Vandet !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
