Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
jeg at skyde og sætte Fælder. Fader vilde
nu absolut gøre mig til Trommeslager; men
jeg sagde til ham: ,Nej, Far, jeg vil’ ikke
gaa der og dundre paa den Tingest. Det
var en rar Fornøjelse!" — ,Hvad vil du da?"
spurgte Far. ,Jeg vil tage op til Skovene."
— »Ja, saa maa du sørge for dig selv, min
Dreng," sluttede Far. Saa rejste, jeg til Sko-
vene, og da jeg kom hjem et Par Aar efter
og bragte flere Bunker Skind med, som blev
godt betalt, saa syntes Far alligevel, at det
ikke var saa daarlig en Levevej, som han
havde troet.” .
»Er hån død nu?”
»Ja vel, for nogle Aar siden. Jeg blev
helt øm Hjertet, da jeg engang kom hjem og
hørte, at han var baade død og begravet; for
vi kom altid saa godt ud af det sammen. Ak
ja, naar jeg havde Penge paa Lommen, har
vi haft mangen morsom Basseralle,”
»Det var’ vist nogle slemme Basseraller,
Martin?”
»Ja, Hr. Doktor; men morsomt var det
nu alligevel. Vi Jægere er ligesom Søfolk.
Vi ved ikke, hvad vi skal gøre med Penge,
naar vi faar dem — saa lader vi dem rulle,
til der ikke er flere. Jeg forsikrer Dem for,
jeg er aldrig gladere, end naar jeg giver den
sidste Mønt ud og igen tager fat paa Skov-
livet. f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
