Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
»Men hvad er det for en rædselsfuld
Hylen?£ udbrød Fru Campell og for op.
Ogsaa de andre lyttede i Gru.
»Det er kun en lumpen Ulv,” svarede
Martin, som rolig blev siddende. ,De snuser
altid om Husene, naar "Vinteren kommer.
Stille, Hektor, stille, Hunde — det har ikke
noget at sige.”
Men baade Hektor og de andre: Hunde
knurrede og vilde slet ikke blive rolige.
»!’ avde vi Faar ude, vilde de være ilde
farne,” tog Martin: atter Ordet: ,men for Men-
nesker er Ulvene ikke farlige. De er lige
saa fejge, som de er lumske. Læg bare Rif-
len fra dig, lille John! Det kan ikke nytte
at spilde Krudt paa Ulvejagt. Skindet er ikke
noget værd, og Kødet egner sig ikke engang
til Hundeføde. Lad bare Bæsterne hyle; de
bliver nok selv kede af det, og ved Daggry
vender de til Skovs igen.” i
»Jamen, det er grueligt at" høre paa,"
indvendte Emma.
»Min Sandten om hun ikke sidder der
og ryster," sagde Alfred. ,,Husk paa, hvor
rædde, I var ved Foraarstid, da Frøerne og
Firbenene- holdt Koncert — den vænnede I
jer. dog snart til.”
»Det var ogsaa noget andet," tog Fru
Campell Emma i Forsvar med. »Disse Hyl
vil vi aldrig kunne vænne os til,”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
