Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
ømme - Ved at hale og pufle fik Indianerne
hende endnu. til at slæbe sig et Stykke Vej;
mén såa vat hendes Kræfter til Ende. Græ=
dende sank hun, sammen, og alt, hvad Mæn-
dene truede og skændte,. var. forgæves.
»Lad mig dø her,” hulkede hun. Dræb
mig, saa er mine Lidelser til’ Ende."
Men det var ikke Slangens Mening. Han
vilde tværtimod føre. hende i god Behold til
sin Lejr: for senere at udveksle hende og
Arthur mod Vaaben, Krudt og sin fangne
Ledsager. " Han kaldte Ikave hen til sig og
bød hende se paa den hvide Lillies" Fødder.
Indianerkvinden knælede ned, trak Maries
Sko og Strømper af og lagde derpaa et Om-
slag af Urter paa hendes Fødder, Efter nogle
Minutters Forløb mærkede den stakkels Pige
Bedring, og imidlertid fik hun Ro til at hvile
sig; thi de vilde slog Lejr og blev paa Stedet
til næste Morgen.
Saa maatte Marie atter til at vandre; men
takket være de. lægende Urter gik alt i Først-
ningen meget bedre. Dog det skulde ikke
vare længe.
Op ad Dagen var Virkningen forbi, og
Smerterne tog paa, langt værre end før. Flere
Gange maatte hun sætte sig ned, og til sidst
kunde hun igen ikke, mere, Hun vendte sig
til Høvdingen og udbrød skælvende:
Hvis du vil dræbe mig, såå gør det — ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
