Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Kvindernes fattigdom (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
befærdede, at den ene kvinde holder paa at træde den anden ned, og
virkningen føles nedover gjennem alle lag. Vi vil nødig tro, at de
norske kvinder af naturen skulde være udrustet med mindre initiativ
og ringere fremfærd og dygtighed, end de fleste andre ländes kvinder,
og vi kommer vist ogsaa sandheden nær, nåar vi, heller end at an
tage dette, lægger den væsentlige skyld paa den yderst ufuldkomne
undervisning og den gjennemgaaende upraktiske opdragelse, der er
blevet dem tildel.
Dette, det andet punkt, som vi har stillet frem som noget, der
fortjener alle reformatorers opmerksomhed, haaber vi senere skal
blive behandlet grundigere i vort blad. Her hvor vi udelukkende ser
det i forbindelse med kvinders erhverv, vil vi fremhæve, at hvad der
først og fremst kræves er praktiske fagskoler : garanterede, gode, fuld
stændige og billige fagskoler for voxne kvinder, af saadanne skoler
vil vi fremhæve dem, som vi tror vil være virksomst til at fordele
konkurrancen blandt kvinderne indbyrdes paa en sund maade: haand
verksskoler, husholdningsskoler og høiere lærerindeseminarier; de første,
fordi de vil aabne et stort nyt felt for kvinders arbeide, de to sidste,
fordi de vil berettige til, at der stilles størje fordringer til det ar
beide, der allerede er i kvinders hænder.
Hvad det tredie punkt angaar: underbetaling af kvinders arbeide,
saa ved vi desværre, at de botemidler, man kunde finde paa mod
dette onde, endnu længe maa opholde sig i ønskernes verden.
At moralisere for kvinder, som holder paa at pines ihjel, at de
ikke skal give sit arbeide til saa lav pris, som bydes, er der lidet
mening i, men tænkes kunde det, at det nyttede at moralisere for
endel andre kvinder. Vi tænker paa dem, som har nok til livsop
hold, som er forsørgede, men som for at tjene penge til luxus giver sit
arbeide til underpris. Til disse kan vi nok have lov at sige: enten
faar I give eders arbeide gratis, eller I faar tåge ordentlig betaling
for det, saa I ikke skader de kvinder formeget, som blot har sit
arbeide at leve af.
Langt talrigere end denne er forøvrigt de halvforsørgedes klasse.
Vi mener de kvinder, som delvis underholdes i sine hjem, men som
ved siden, af tjener til enkelte livsfornødenheder, gjennem disse ned
sættes kvinders arbeidsløn i forfærdelig grad. Her er det vist ægte
skabet som „forsørgelsesanstalt" i baggrunden, som volder meget af
ulykken.
Nåar kvinders arbeide er at erholde saa meget billigere end
mænds, saa ved vi, det falder af sig seiv. at private arbeidsgivere
benytter sig af dette, vi ved, det nytter ikke at appelere til ædelmo
dighed og retfærdighed her. Men at storting og kongelige kommis-
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
