Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Kvindernes fattigdom (Red.) - En protest (af Drude Krog Janson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sioner gjennem sine forslag og love skal støtte det slette princip, at
betale efter kjønnet og ikke efter arbeidet, er ikke saa selvsagt. Det
vilde være af stor interesse at faa vide, hvad kvinderne seiv synes
om alle disse ting. Vi henstiller til N. K. F’s bestyrelse at opstille
som diskussionserane : Botemidler mod de norske kvinders fattigdom.
Vi har det haab, at om diskussionen ikke udretter andet, saa vil den
i ethvert fald faa flere kvinder til med iver at slutte sig om sagen:
stemmeret for kvinder.
Der er talt og skrevet umaadelig længe og umaadelig meget
om sædelighedssagen hjemme. Den, som ser sagen paa frastand og
altsaa ser koldblodigere paa den. end dem, der er optagne af at
prøve paa at løse det brændende spørgsmaal, ved imellem knapt, om
han skal le eller græde, nåar han længselsfuldt efter at høre noget
nyt hjemmefra, ta’r den ene avis, det ene tidsskrift og den ene bog
efter den anden og altid tinder dette spørgsmaal behandlet og belyst
snart fra den ene side og snart fra den anden. Man spørger sig seiv
forundret, men findes der da ikke andre spørgsmaal i verden, som
bør optage ungdommens tanker og interesser og det i en tid, da saa
mange store og vigtige spørgsmaal bevæger hele verden. Ganske vist
har denne diskussion gjort sin nytte. Den vigtigste og mest ligetil
virkning blir vel den, at den offentlige prostitution blir ophævet, og
det er jo en stor ting at have bevirket, at den offentlige lov ikke
længer beskytter usædeligheden. Og det sunde og sande krav er op
stillet, at kvinderne ikke bør gaa hen og gifte sig med udlevede
vellystninge, og kvindernes værdighedsfølelse og lighedskrav er vakt.
Men nytter det saa at holde paa med den diskussion læn
ger? maa saa ikke resten blive enhvers personlige sag, og er ikke
denne sag, nåar alt kommer til alt, en personlig sag? Man vil kanske
svare: nei langtfra; det vedkommer saamen det hele samfund, om
dets medlemmer ødelægger sig ved et udsvævende liv eller er sunde,
kraftige, levedy.gtige mennesker. Ganske vist. Men det vedkommer
saamen lige saa meget det hele samfund, hvad enten dets medlemmer
52
En protest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
