Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Skoleloven og kvinderne (af + +)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
henseender fremskridt, og som alle fremskridt vil de kanske af mange
beskyldes for at være radikale*), men i virkeligheden er de kun en
nødvendig følge af den udvikling, der i de sidste 30 aar er foregaaet
med skolevæsenet og i kvindernes stilling i almindelighed. Kvinderne
har nemlig først ved eget arbeide fod for fod maattet tilkjæmpe sig
anerkjendelse i det almindelige omdømme, inden de har kunnet opnaa
en nogenlunde betrygget og selvstændig stilling. Lovgiverne har saa
ledes først, efteråt forholdene har nødt dem dertil, indrømmet lærer
inderne den plads, de bør og maa have i folkeskolen.
Da det kan have sin interesse at se, hvordan man lidt efter lidt
har maattet give kjøb og slippe lærerinderne ind, skal vi, inden vi
gaar over til det sidste udkast, give en kort udsigt over, hvorledes
lærerinderne er naaede frem til den stilling, de allerede nu indtager
i skolen.
I loven af 1848 søger man forgjæves efter nogen bestemmelse,
der kunde give adgang til at ansætte lærerinder. Loven siger blot,
at lærerne skal være dels ene- eller førstelærere, dels underlærere.
Heller ikke den kgl. proposition angaaende forandringer i skole
loven, der fremsattes for storthinget i 1859, indeholder noget om
lærerinders adgang til skolen.
Men samtidig med den omtalte proposition forelaa et forslag fra
skolebestyrer Nissen, vedtaget som eget af sognepræst U. Sverdrup,
og i dette forslag nævnes kvinder for første gang. Nissens forslag
kom i det væsentlige til at danne grundlaget for kirkekomiteens ind
stilling, og af denne fremgik som resultat landsskoleloven af 1860,
der aabner skolen for kvinderne.
Det var dog kun en meget indskrænket adgang til skolen, der
ved denne lov tilstodes kvinderne, idet lovens § 3 tillader, at de
ansættes som hjælpelærere, §erne 11 og 12, at de ansættes ved smaa
børnsskoler og haandgjerningsskoler.
Der har dog hævet sig stemmer endog mod denne indskrænkede
brug af lærerinder. I kirkekomiteens indstilling heder det: „Man
har efter Nissen optaget bestemmelsen om, at ogsaa kvinder kan være
hjælpelærere; en minoritet har dog antaget, at man anviste kvinden
hendes rette plads i de skoler, der oprettes efter §erne 11 og 12, og
at det dermed burde have sit forblivende".
Forøvrigt har vistnok hverken forslagsstilleren eller lovgiverne
tillagt den hele ordning med ansættelse af lærerinder nogen synderlig
*) Vi faar dog haabe, at der ikke er mange, der lader sig saaledes skræmme af spøgelser
som forfatteren i »Fædrelandet« for -’/, §B, skjønt vi nok skal indrømme, at en
kvinde som formand i skolestyret er et spøgelse, som endog ved høilys dag kan
skræmme modigere folk.
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
