Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Skoleloven og kvinderne (af + +)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betyeining. Man finder ingen nærmere begrundelse af forslaget, og
det har ikke foranlediget nogen debat i thinget. Under sägens be
handling i lagthinget Va 1860 ytrede repræsentanten Thorne i anled
ning af § 11: „Jeg anser det for en særdeles heldig bestemmelse,
som er indkommen i loven, at hjælpelærerposterne kan komme til at
betjenes af kvinder. Disse skoler (smaabørnsskoler), hvorom her er
tale, tror jeg ikke bør betjenes af andre end kvinder .... Jeg udtalte
min anerkjendelse af det hensigtsmæssige af at benytte kvinder; men
jeg skulde tillige ønske, at det var mere bestemt udtalt end her, hvor
det staar „kan". Jeg vilde have det udtalt som regel, saa at der
skulde staa „skal" med tilføiende af: „naar saadanne kan erholdes".
Hvis nogen heri skulde give mig medhold, skulde jeg fremsætte det
som forslag." Ingen udtalte sig herom. (Storthingstidende).
Den anførte udtalelse er værd at lægge mærke til, fordi den
anbefaler ansættelse af lærerinder, ikke af økonomiske grunde, ikke
fordi lærerinder er billigere, men fordi det vil være en fordel for
selve skolen at faa lærerinder. Og af den grund mener repræsen
tanten, at det heller ikke bør overlades til hver enkelt kommune at
afgjøre, om der skal ansættes lærerinder eller ei. Det er sandsynligt,
at vedkommende repræsentant har forudseet, hvordan det vilde gaa,
hvis der ikke inclgik et bestemt paabuel i loven, og der kan ogsaa
være grund til at antage, at nåar man lod Thornes udtalelse hengaa
saa upaaagtet, var det netop, fordi man endnu ikke var kommen til
erkjendelse af, at pædagogiske hensyn med nødvendighed fordrede
ansættelse af lærerinder.
Lovens bestemmelse om ansættelse af kvinder som hjælpelærere
og lærerinder ved smaabørnsskoler fik ogsaa siden anvendelse i prak
sis, idet der kun ansattes yderst faa hjelpelærere, og af smaabørns
skoler fandtes der f. ex. i .1863 kun 8 a 10 i hele landet. Statistiken
viser endvidere, at paa landet blev ingen lærerinder ansatte før 1870,
i femaaret 1870 —75 steg antallet af ansatte lærerinder til 54; men
siden gaar det hurtigere, i 1885 var saaledes antallet af lærerinder
ved almuskoler paa landet 267.
I Byerne var man allerede tidligere begyndt at anvende lærer
inder i større udstrækning, uagtet som anført efter den gjældende
byskolelov af. 1848 lærerinder ingen lovmæssig adgang havde til
skolen. Da der i 1869 for storthinget fremsattes forslag til
love til loven af 12te juli 1848 og 16de mai 1860, var ogsaa den
eneste forandring, storthinget fandt „paatrængende nødvendig", den,
at der gaves lovmæssig adgang til at ansætte lærerinder ogsaa ved
byernes almuskoler. Efter den nye lovbestemmelse kan lærerinder
ansættes i de lavere klasser, eller, hvor børnene er delte i afdelinger
efter kjøn, i samtlige pigeklasser. Loven siger fremdeles, at fast
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
