Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Skoleloven og kvinderne (af + +)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolestyrets (skolekommissionens) sammenssetning blir i det væ
sentlige overensstemmende med loven af 1860, dog med den foran
dring, at der til medlemmer af skolestyret af lærerne kan vælges
lærere eller lærerinder, af herredsstyrelsen baade mænd og kvinder.
Kommissionen udtaler sig om denne forandring saalecles : „Efter den
anvendelse, der efter vort forslag vil blive for lærerinder, anser man
det selvgivet, at der ogsaa bør tilstaaes dem baade valgret og valg
barhecl". Og fremdeles efter at have henvist til den heldige og be
tydningsfulde virkning af lignende lovbestemmelser i andre lande:
„I tilsynsudvalget er det endmere nærliggende, at kvinder medtages
og gives direkte indflydelse paa skolens daglige ordning og stel, og
man har derfor paa dette punkt foreslaaet, at kvinder ogsaa bliver
stemmeberettigede ved valget, ikke blot valgbare". Et mindretal
(Balchen og Bonnevie) vil dog ikke vide noget af kvinders valgbar
hed og föreslåar, at der i loven kommer til at staa „valgte mænd"
istedenfor „valgte medlemmer". Sit standpunkt begrunder minoriteten
ved en henvisning til, livad flertallet i kommissionen af 1873 har ud
talt, nemlig at: „Saaclant neppe er stemmende med vort retsbegreb
og i ethvert fald er en saa væsentlig forandring i vor ret, at den
vanskelig lader sig forsvare, saalænge den ikke paakaldes af den mest
trængende nødvendighed". Minoriteten mener, at saadan nødvendighed
ikke er tilstede.
Det er altsaä ikke stemmende med „vort retsbegreb", at hver
faar sia ret. Isaafald maa „vort retsbegreb" være et meget hult
retsbegreb. Og „vort retsbegreb", hvis retsbegreb er det? Mandens!
Men nåar nu kvinderne kommer og siger, det stemmer ikke med
„vort retsbegreb", at nogen udelukkes fra sin ret, hvilket retsbegreb
mon saa samfundet er bedst tjent med, mændenes eller kvinclernes?
Den retfærcligste faar afgjøre det! Minoritetens henvisning til, hvad
der er stemmende med vort retsbegreb er et værdigt sidestykke til de
udtalelser, der nylig faldt i dansk folketing i anledning af forslaget
om kvindens valgbarhed til skolekommissioner. Man fik i Danmark
skrinlagt forslaget af saadanne grunde som, at „da kvinderne ikke af
naturen var bestemte til at have kommunal stemmeret, burde de
heller ikke have den". (K. og S.).
Efter lovforslaget vil kvinder kunne vælges foruclen til skole
styret og tilsynsudvalget ogsaa til amtsskolestyret, men minoriteten
föreslåar ogsaa her at ombytte „medlemmer med .,mænd".
De hensyn, der har gjort sig gjældencle for landsskolens ved
kommende, er saavel af flertallet som af mindretallet ogsaa gjort
gjældencle overfor ele tilstedeværende paragrafer i byskoleloven.
Nåar vi i det foregaaende har øvet kritik over den kgl. kommis
sions arbeide, saa rammer denne kritik, som man vil have seet, ikke
104
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
