Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Skoleloven og kvinderne (af + +)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Lærerposterne kan indrettes for lærere og lærerinder, dog skal ved
enhver folkeskole være mindst én lærer og én lærerinde".
Ved denne besternmelse fastslaaes endelig, at lærerinderne er
ligesaa nødvendige for skolen som lærerne. Seiv de mindre kom
muner, som hidtil kun har havt én lærer, blir altsaa nødte til at
ansætte en lærerinde. Og kommissionen tillægger denne ordning en
saadan betydning, at den ikke har havt „nogen betænkelighed ved at
paabyde den". Men det er høist paafaldende, at den samme kommis
sion, der i indstillingen til landsskoleloven medgiver, at det er ubilligt
paa grund af hendes kjøn, at negte en lærerinde den efter arbeidet
afpassede løn, har villet tillade bykommunerne at begaa den uret
færdighed, at sætte lønnen lavere for lærerinder, end for lærere. Vi
kan ikke indse andet, end at det maa være ligesaa ubilligt, at sætte
lønnen lavere for lærerinder i byerne, som for lærerinder paa landet.
Og nåar det ogsaa her er gjort gjældende, at det vil være i lærer
indernes interesse, at der handles ubilligt mod dem, saa faar kommis
sionen ialfald neppe nogen lærerinde til at tro det. En minoritet
(Kosing og Ullmann) har ogsaa udtalt sig mod, at „regulativets be
stemmelser kan affattes særskilt for lærere og lærerinder". Da minori
tetens forslag med motivering tidligere har været indtaget i „Nylænde"
og ligesaa Kristiania lærerindeforenings andragende til storthinget i
anledning af samme besternmelse, er det overflødigt her nærmere at
paapege det urimelige og holdningsløse i den paatænkte ordning med
lavere løn for lærerinder i byerne.
Som det vil være fremgaaet af det foregaaende, røber kommis
sionens holdning overfor lærerinderne en betydelig mangel paa konse
kvents. Kommissionen synes at kjende tidens krav og erkjende dem
i sin alminclelighed, men hvor det gjælder at fyldestgjøre disse krav
i de enkelte tilfælder, der viger den tilbage og brycler med sine egne
principer. Imellem ser det næsten ud, som om kommissionen har
været ængstelig for, at den er gaaet for vidt i retfærdighed og derfor
vil tåge igjen med den ene haand, hvad den har givet med den anden.
Vi faar indtryk af, at hvor det gjælder om at gjøre indrømmelser,
som kommissionen har troet kun vil komme undtagelser til nytte, der
har den vist retfærdighed, men saasnart en besternmelse kunde tæukes
at faa en videregaaende betydning, har den ment, at burde blive
staaende ved det gode gamle system. Kommissionens gode vilje og
dens evne til at vise retfærdighed, har desværre altfor ofte maattet
træde tilbage for en overordentlig hensynsfuldhed lige overfor de
stemmeberettigede skatteydere.
I ét punkt har dog kommissionen gjennemført absolut sidestilling
af lærerinder og lærere, af mænd og kvinder, nemlig hvor det gjælder
skolestyret og tilsynet med skolen.
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
