Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Diskussionen i det pædagogiske samfund angaaende det paatænkte kvindeseminar (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forandring. For tiden havde man kun til uddannelse af lærerinder de
kurser, som allerede existerede i sextiaarene, og som oprindelig kun
var ungdomsskoler. De manglede begyndelse og havde intet bestemt
kundskabsmaal. Vistnok var ogsaa her gode resnltater opnaaet, men
i sin almindelighed kunde de paa denne maade uddannede lærerinder
ikke siges at holde maalet Ja man havde- endog nøiet sig med
middelskoleexamen som lærerindekvalifikation. Dette havde forvirret
begreberne om kravet til en lærerinde. Heller ikke var savnet bleven
afhjulpen ved kvindens adgang til ex. art., som kun var et bredt og
fyldigt grundlag for lærerindeuddannelsen, intet andet. Udclannelsen
paa egen haand kunde ikke have andet end tilfældighedens præg.
Han meddelte, at for tiden ca. 550 lærerinder anvendtes i høiere og
lavere poster; dertil kom et lignende antal guvernanter, og behovet
turde snarere tiltage end aftage. Det var umuligt at opgive et gjen
nemsnitsbeløb for lønningsevnen. Det liavde vist sig, at de kaar, vort
samfund kunde byde dem, var og sandsynligvis endnu læpge vilde
blive forholdsvis smaa. Maalet maatte blive, at lærerinden kunde
undervise paa ethvert trin i pigeskolen, barneskolen og ungdomsskolen
samt i den nuværende fællesskole. Forudsætningen var da, at lærer
inden skulde virke ved siden af den akadamisk dannecle lærer. Man
kunde efter erfaring her som andetsteds betvivle, at kvindens adgang
til akademiske studier vilde blive benyttet i synderlig udstrækning.
Henviste til Sverige. Det kunde sikkert antages, at lønnen ikke vilde
svare til udgifterne ved et akademisk studium.
Voss havde fundet prop. vel sangvinsk, han (Voss) troede" ikke,
at et passende maal kunde naaes med middelskolen som grundlag, og
nåar prop. udtalte, at undervisningen i seminariet ikke kunde faa en
videnskabelig karakter, saa han deri en betænkelig resignation. Dette
beroede paa en misforstaaelse. Prop.s mening var at faa som grund
lag en fuldstændig pigeskole med middelskolens fag, men med en
iyldigere forstaaelse af stoffet. Man havde ogsaa tænkt sig ungdoms
skolen som tillige forberedende for seminariet. Prop. havde kun
indtil videre stillet forclringerne som ved adgang fra middelskolen, dog
saaledes, at prøven inclrettedes paa fortrinsvis at vise modenhed og
dygtighed. Han mente da, i modsætning til Voss, at Iste klasses
undervisning i hvert enkelt fag ikke behøvede at begynde paa grund
lag af middelskolens kundskabsmaal; særlig, da han troede, at kon
kurrancen til seminariet vilde blive meget skarp. Ligeoverfor Voss’
resignation, ianledning af at seminariets undervisning ikke kunde faa
en videnskabelig karakter, vilde han minde om, at man med en be
grænset indsigt ofte kunde give en baade vækkencle og clygtig under
visning, og resignation var da her nærmest ensbetydende med be
grænsning. Henviste til de levende sprog. Mindede ogsaa om, at
118
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
