Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Diskussionen i det pædagogiske samfund angaaende det paatænkte kvindeseminar (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lærerinden virkede ved siden af læreren. Med hensyn til den af Voss
nævnte utilstrækkelighed ved seminariets math. undervisning, maatte
mail erindre, at maalet var at meddele en kimdskab, som satte
lærerinden istand til at undervise i arithmetik og geometri i samme
omfang som i middelskolen. Han antog i lighed med Voss, at
maalet ved lærerincleexamen ikke burde ligge for langt under 2den
grads lærervidnesbyrd. Han vilde ogsaa- medgive ønskeligheden af
at aspiranterne medbragte noget kjendskab til latin. Han vilde
tillige paapege, at de aar, i hvilke kvindens aand tog stærkest
flngt, netop faldt i seminarieaarene. Han håvde sine store tvivl
om realisationen af Voss’ tanke at lægge en 3aarig artiums skole
rigtignok væsentlig forskjellig fra den nuværende — til grund for
seminariet. Tiden var snarere for at nedlægge de bestaaende artiums
skoler. Ansaa det desuden betænkeligt at gjøre forskolen saa vidt
løftig, fordi deived mange begavelser, som ellers vilde være selv
skrevne, udelukkedes. Troede, at hertillands vilde artiumsskolerne
indskrænkes til hovedstaden, meclens ungdomsskolerne vel kunde trives
paa flere steder. Ungdomsskolens karakter var blevet udvisket ved en
mangelfuld foranstaltning, nemlig middelskoleexamen, idet denne op
fattedes som afslutning, og ved en manglende, nemlig seminariet.
Nu foresloges at gjenoprette ungdomsskolen og gjengive den dens
funktion som den rette høiere pigeskole og som forskole for et selv
stændigt seminar. Henviste forøvrigt til Amerika. Konkluderede med,
at hvis man hos os blev staaende ved folkeskoleseminariet med dets
forudsætning paa den ene side og universitetets læreruddannelse paa
den anden, vilde ganske vist et stort behov blive utilfredsstillet.
Inspektør Johannesen hævdede i modsætning til Voss, at man
ikke af propositionen, kunde slutte, at seminaristens kundskaber i
mathematik ikke skulde gaa ud over middelskolens fordringer. Det
var ikke nøclv. at optage flere discipliner, men i dybde og bredde
maatte der læres mere. Geometri og arithmetik maatte navnlig fore
drages grundig. "
Frøken Møller vilde gjøre nogle korte bemærkninger med hensyn
til planen for undervisningen i fysiologi. Det förekom hende mere
formaalstj enligt, at der blev læst om menneskets nervesystem allerede
i seminariets kl. II, fordi der under pædagogik i samme kl. skulde
gives ,.en fremstilling af barnets legemlige og sjælelige natur". Hun
udtalte, at den fysiologiske undervisning vistnok burde paa dette om
raade bryde veien for den pædagogiske, og at man sandsynligvis i de
færreste tilfælde kunde forudsætte kundskaber i dette fag. Erfarings
mæssig var hun kommet til det resultat, at der blandt de 18—20
åars piger kun var saare faa, som havde greie paa, at det fysiske og
det psychiske ikke blot intimt er bundet til hinanden,.men ogsaa fuld-
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
